Referat af generalforsamlingen i Furesø Skakklub tirsdag den 4. maj 2010

 

1.       Valg af dirigent
Torben Brahe blev valgt
Dirigenten fastslog at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

2.       Formandens beretning
Vi startede sæsonen med en god monradturnering, men herefter dalede fremmødet på klubaftenerne. Sæsonprogrammet lignede det sædvanlige dog med et par kulørte indslag som fx simultan ved Reto Sørensen, skakforedrag ved Klaus Nielsen, der gennemgik et parti fra DM og skakforedrag ved Frank Rasmussen, der gennemgik partier fra Find Mestertrækkene af Bent Larsen.
Bestyrelsen har gjort sig overvejelser om, hvad der kan gøres ved det svigtende fremmøde. Her har vi overvejet  sammenlægning med naboklubber, hvilket dog er droppet igen.
2. holdet blev nr. 7 af 7 i A-rækken og håber at blive i rækken grundet udfordringerne med at fylde rækkerne helt op med 8 hold i hver.
4 medlemmer deltog ved årets DM stævne i Hillerød, hvor Mikkel Strange delte 3. pladsen i Kandidatklassen med 5 point af 7.
Vi har i denne sæson fået flere nye medlemmer, hvoraf nogle skulle opdrages til at melde afbud, hvis de ikke kommer til aftenens runde. Enkelte partier i klubturneringen endte med slet ikke at blive afviklet.
Som Årets Klubmedlem modtager Helge Hartvig her en god flaske rødvin for sin altid behjælpelige indsats på klubaftenerne med at stille borde frem og rydde op bagefter.

Kasper Damm fremhævede at det halve 1. hold fik kvalificeret sig til Pokalstævnet den 23. Maj i Nyborg.

Torben Brahe fremhævede på den organisatoriske side, at klubbens Kasper Damm stadig er Hovedkredsformand i 8.HK og at han selv stadig sidder i Ellegårdens styregruppe.

Arne Hagerup spurgte til, hvor mange medlemmer klubben har tilbage.
Af DSU’s liste fremgår 34 medlemmer.

Formandens beretning blev godkendt.

3.       Turneringslederens beretning – herunder præmieuddeling
Per Ertbjerg uddelte præmier for Langsomlyn (15 min/mand/parti) og for Klubmesterskabet.
Langsomlyn:
1. Bjarne Pedersen
med lige så mange point som, men vandt indbyrdes mod
2. Reto Sørensen

Klubmesterskabet:
1. Frank Rasmussen med 7 point af 7.
2. Bjarne Pedersen 4½ point
3. Torben Brahe 4½ point
Ratingpræmie til bedste spiller under 1400 i rating
Manourchehr Kholghi

KM i Hurtigskak afvikles over de næste tre tirsdage. Reglen om at kunne møde samme spiller flere gange i turneringen dog max en gang pr. aften afskaffes.

Per Hagerup spurgte til hjemmesiden.
Frank Rasmussen fremhævede vores internetadresse www.furesoeskak.dk.

Per Hagerup spurgte til vores tidligere klubblad Gyngehesten.
Frank Rasmussen foreslog, at Per Hagerup kunne overtage redaktørrollen, hvilket Per i to omgange takkede nej til.

Turneringslederens beretning blev godkendt.

4.       Kassererens beretning
Reto Sørensen fremlagde regnskabet, der hverken var sendt ud eller offentliggjort på hjemmesiden.
Underskuddet på godt kr. 8.000,- skyldes primært, at DSU har hævet kontingentsatsene med kr. 100,-/medlem, samt at transportudgifterne til holdskakken har været ekstraordinært høje.

Regnskabet blev godkendt.

5.       Indkomne forslag
På baggrund af de reviderede regnskaber foreslår bestyrelsen en kontingentforhøjelse på 100kr pr. år dvs. 50kr pr. halvår.

For pensionister betyder det en årlig stigning fra kr. 500,- til kr. 600,- og for seniorer fra kr. 800,- til kr. 900,-
Egenkapitalen udgør pt. ca. kr. 26.000,-
Alternativet til kontingentstigningen ville være at skære i udgifterne.

Jacob Høyer fremhævede at 1. holdet forrige sæson var to gange på Fyn og en gang på Bornholm, seneste sæson var en gang på Fyn, men at normalen nok ligger på ca. to ture til Fyn.

Kontingentstigningen blev vedtaget med applaus.

6.       Valg af bestyrelse, revisorer og suppleanter
Næstformand (Peter Thorsbro) for 2 år:                    Jacob Høyer blev valgt
Kasserer (Reto Sørensen) for 2 år:                               Helge Hartvig blev valgt
Turneringsleder (Per Ertbjerg) for 2 år:                      Frank Rasmussen blev valgt
Juniorleder (Klaus Nielsen) for  1 år:                                                       Klaus Nielsen blev genvalgt
Redaktør/Webmaster (Frank Rasmussen) for 1 år:                            Frank Rasmussen blev genvalgt
Revisor (Klaus Nielsen) for 1 år:                                    Klaus Nielsen blev genvalgt
Revisor (Helge Hartvig) for  1 år:                                   Arne Hagerup blev valgt
Bestyrelsessuppleant (Jacob Høyer)                           for 1 år:            Peter Thorsbro blev valgt
Revisorsuppleant (Knud Overgaard) for 1 år:          Knud Overgaard blev genvalgt
Holdleder 1.hold (Jacob Høyer) for 1 år:                    Jacob Høyer blev genvalgt
Holdleder 2.hold (Frank Rasmussen) for 1 år:         Frank Rasmussen blev genvalgt

7.       Eventuelt
Frank Rasmussen fremhævede sæsonstarten den 10. august som første skakaften efter sommerferien.
Ejvind Jensen foreslog at skakaftener først startede kl. 19:30, da vi mange gange er færdige allerede ved 22-tiden.
Jacob Høyer efterlyste flere kampledere til 1. holdets hjemmekampe.
Per Ertbjerg foreslog at rykke ugeplanen over året med en uge, så den bedre matchede skolernes sommerferie.
Bjarne Pedersen vil gerne have lidt hjælp til at uddanne sig som turneringsleder.

Generalforsamlingen sluttede kl. 20:15, hvorefter de 13 fremmødte overgik til en lynturnering 12 mand alle mod alle, hvor Kasper Damm snuppede sejren i den indledende gruppe med 10½ point.