Farum Skakklub's Historie (1933–2003) del 1

JUBILÆUMSSKRIFT

Af Torben Brahe

I anledning af Farum Skakklubs 70 års jubilæum i år har jeg påtaget mig at skildre klubbens liv og levned fra den første, spæde begyndelse en efterårsaften i 1933 på Jernbanehotellet, over den moderne storklub ved 50 års jubilæet i 1983 og videre frem til Farum Skakklub af i dag, hvor klubben efter sin storhedsperiode i 80’erne og første halvdel af 90’erne, nu atter er skrumpet ind til en ”kun” mellemstor, men solid divisionsklub!

70 års virke for en stor og aktiv klub som vores rummer enormt meget stof, så blandt andet af hensyn til pladsforholdene har jeg i samråd med redaktøren valgt at dele dette jubilæumsskrift i to dele.

1. del, som bringes her i augustnummeret, skildrer de første 50 år og er stort set et genoptryk af mit jubilæumsskrift fra 50 års jubilæet i 1983, dog med visse nødvendige smårettelser og justeringer samt visse kommentarer, da der jo trods alt er gået 20 år siden ”førsteudgaven”!

2. del, som kommer til at skildre de seneste 20 år fra 50års jubilæet i 1983 og frem til i dag (2003), vil under alle omstændigheder først kunne bringes i November nummeret, da der vil gå en omfattende research forud for skildringen af disse 20 år, som formentlig er mindst lige så begivenhedsrige som alle de forudgående 50 år tilsammen!

Men nu til del 1, de første 50 år:

DE FØRSTE TIDER

I en lille notits i Frederiksborg Amts Avis fra torsdag, den 9. november 1933 (fundet i avisens gamle arkiver i Hillerød af vores tidligere kasserer, Lars Hougaard Andersen) står at læse, at der tirsdag aften blev stiftet en Skakklub på Jernbanehotellet i Farum.

Farum Skakklub blev altså stiftet tirsdag, den 7. november 1933 på Jernbanehotellet, det senere Williams Hotel, og her havde klubben til huse den første vinter til en lokaleleje af 2 kr. pr. aften.

På den stiftende generalforsamling valgte de 11 fremmødte en bestyrelse, bestående af: Formand, gartner K. Jansson, kasserer, vognmand Touborg Jensen, og sekretær, gartner Otto Petersen.

Allerede efter den første sæson flyttede klubben til et gratis lokale på Hotel Farum, og kontingentet kunne nedsættes fra 1 kr. pr. måned til 50 øre pr. måned! (dog kun 25 øre for unge under 18 år).

Sæsonen varede fra oktober til marts og indledtes og afsluttedes med en generalforsamling.

Medlemstallet lå i de første sæsoner på 12-14, men svingede i 1936, efter en hvervekampagne med propagandaaften den første torsdag i hver måned, op på 22. (Helt op til efteråret 1967 var den faste klubaften faktisk om torsdagen!). Derefter gik det atter nedad til kun 8 ”kampspillere” i sæsonen 40/41, for så atter at stige til godt en snes i 44/45.

Administrationen slap man nemt om ved i de dage. Kassebogen indeholdt blot medlemmernes titel og navn. Adresse og telefonnummer havde man ikke brug for, da alle kom hver gang!!

Vinteren 34/35 spilledes den første egentlige klubturnering med 14 deltagere ”for derved at opstille medlemmerne i den rette kampordning”. Samtidig spilledes de første kampe mod andre klubber, i alt 3 dobbelte venskabsmatcher med 12-13 mand på holdene mod Birkerød Arbejderskakklub, Frederikssund og Lillerød. (Farum vandt de 5 og spillede 1 uafgjort!).

Allerede i 1936 afholdt klubben sin første undervisningsaften, idet man havde et særdeles udbytterigt besøg af den ”fremragende unge Hillerødspiller, Jens Enevoldsen, med frue”!

I 39/40 fik klubben husly hos en af stifterne, skomager Emil Jensen, da man på grund af det lave medlemstal ikke længere havde råd til at betale de efterhånden 3 kr. pr. aften på Hotel Farum. Fra og med 40/41 fik man dog gratis stillet et lille lokale til rådighed på Williams Hotel, hvor man blev helt frem til 1954.

Efteråret 1942 trådte 9 medlemmer af klubben ind i Dansk Skak Union (DSU), hvorfra man for et årskontingent på 4. kr. modtog Skakbladet 2 gange om året. På generalforsamlingen i oktober 1944 besluttede man dog enstemmigt at melde sig ud igen ”på grund af udgifterne”. Under det kortvarige medlemskab af DSU nåede man at spille nogle holdkampe for 6-mandshold mod Stenløse, Ølsted og Skævinge, med positiv score!

I efteråret 1943 (mit fødeår!) kom klubben ud for svære ”trængselstider”, da tyskerne fra den 28. august indførte en 38 dage lang undtagelsestilstand, som forbød al færdsel mellem kl. 20.00 og 05.00. Kampe mod andre klubber var således udelukket, men heldigvis for de skakbegejstrede medlemmer gav politimesteren i Farum tilladelse til en ugentlig træningsaften på Williams Hotel!

I det hele taget lagde krigen en vis dæmper på skaklivet, og ved krigens afslutning var man gået over til kun at holde én generalforsamling om året, nemlig før sæsonstarten i september/oktober.

13 september 1945 trådte så hele den gamle bestyrelse tilbage efter 12 års uafbrudt virke. Ny formand blev realskolelærer Richard Kofoed. Gårdejer Harald Jørgensen blev kasserer, og murer Jørgen Madsen sekretær.

I september 1946 var medlemstallet dalet til 13, og den nye formand slog kraftigt til lyd for, at der skulle gøres mere for de unge og nye medlemmer i klubben, og at der skulle reklameres mere i pressen! Derefter steg medlemstallet igen til knap 20 mod slutningen af fyrrerne.

I september 1948 trådte Kofoed på grund af ”tidnød” tilbage som formand og blev afløst af Egon Jørgensen, der ligesom Kofoed i dag er æresmedlem af klubben. De to æresmedlemmer var begge, fra slutningen af –40’erne og helt op til –70’erne blandt de absolut stærkeste i klubben. De var ”fast inventar” på 1. holdet og evige rivaler i kampen om klubmesterskabet, som de begge har vundet et utal af gange, især i –40’erne og –50’erne. Begge er også stadig aktive i klubben, om end i begrænset omfang!

I slutningen af –40’erne forsvinder medlemmernes titler ud af protokollerne. Nye tider er på vej. I skakklubben afvikles de interne klubmesterskaber dog som hidtil mest i alle-mod-alle grupper, og man spiller stadig uden ur (og vist nok med indlagt kaffepause)! Faktisk ejede klubben helt op til slutningen af fyrrerne kun ét eneste skak ur!

Man spillede venskabsmatcher mod blandt andet Hareskov, Bagsværd og Birkerød, matcher der kom i stand ved, at formanden satte sig op på sin cykel og kørte ud til de pågældende klubformænd!

Kontingentet var 2 kr. pr. måned, og sæsonen havde så småt bredt sig til også at omfatte september og april.

Årsregnskabet var stadig på under 100 kr.!

50’ERNE

50’erne var på trods af mange formandsskift en rolig periode med et medlemstal på mellem 20 og 25.

September 1952 blev Egon Jørgensen afløst som formand af Theilgård Christensen, og man besluttede enstemmigt at genindmelde klubben i DSU (gennem Københavns Skak Union, KSU).

Allerede i -53 blev A. Tinghuus ny formand, og man spillede nogle holdkampe i København, blandt andet i Kvindelig Læseforening og på Slotsholmen.

På grund af Københavnerklubbernes vægring mod at tage ”den lange vej ud på landet” til Farum for at spille skak, meldte klubben sig i 1954 ud af KSU og ind i Nordsjællands Skak Union (NSU), hvor man fra sæsonen 54/55 deltog med 3 5-mandshold og blandt andet spillede mod klubber som Helsingør, Græsted, Hundested, Helsinge, Frederiksværk, Frederikssund, Fredensborg og Hørsholm.

I 1954 forlod man efter 14 år Williams Hotel og flyttede til Vandrehjemmet på Nygårdsvej. I -55 kom Harald Jørgensen til som formand, og på en ekstraordinær generalforsamling, den 17. november 1955 fik klubben nye love (de første var fra 1934) og sit navn udvidet til: Farum Skakklub – stiftet 1933.

I 55/56 forsøgte man sig med en Monradturnering om Klubmesterskabet i stedet for de sædvanlige 8-mandsgrupper, A, B og C, med alle mod alle. Der var 20 deltagere. I -57 var der venskabsmatcher mod Birkerød, Bagsværd og Rødovre.

Sidste halvdel af –50’erne blev æresmedlemmernes æra. Således udnævntes tre af klubbens stiftere, Emil Jensen (i –55), Jørgen Madsen (i –56) og Touborg Jensen (i –58) samt senere Harald Jørgensen og Daniel Olsen (dog først i –62).

Æresmedlem kunne man først blive, når man var fyldt 70 (og den regel er stadig grundfæstet i vedtægterne).

I 1958 blev Egon Jørgensen formand for anden gang, men allerede i –59 afløstes han af Johannes Nielsen, som igen blev afløst af P. Thiesen i 1960.

I 1959 indførtes begrebet ”passive medlemmer” i klubben.

Største begivenhed i –50’erne var nok 25-års jubilæet i 1958. Begivenheden blev fejret ved en bustur med damer til Avenue-teatret, hvor man så ”Laser og Pjalter”. Bagefter kørte man tilbage til et veldækket kaffebord i klubbens lokaler på Vandrehjemmet, hvor man hyggede sig med musik og sang, og hvor Kofoed under stor jubel deklamerede Holbergs Jeppe!

60’ERNE

I -60’erne førte klubben en noget omflakkende tilværelse med hyppige skift af spillested. I sæsonen 62/63 steg lejen på Vandrehjemmet til 500 kr. pr. sæson, og det blev nødvendigt at hæve kontingentet med 1,50 kr. til 5 kr. pr. måned. I 63/64 flyttede man derfor til gratis lokaler på Det gamle Bibliotek i Farum Hovedgade.

I sæsonen 60/61 deltog Farum for første gang i 8. Hovedkreds’ juniorturnering (med 5 spillere). I NSU-EMT (Amtsmesterskabet) deltog vi med 11 spillere (Der var den gang kun meget få koordinerede turneringer om året, så NSU’s EMT var en af de store, årlige begivenheder). Det var i denne turnering, at Egon Jørgensen opnåede sin flotte 2. plads i mesterrækken, ”millimeter” fra amtsmesterskabet!

Desuden deltog vi med 4 5-mandshold i NSU’s holdturnering, der fra sæsonen 62/63 blev afløst af den nuværende turnering for 8-mandshold under 8. Hovedkreds, hvor vi fra starten deltog med 2 hold, et i A-rækken og et i E-rækken (så mange rækker var der faktisk!).

Allerede i sæsonen 63/64 var Farums 1. hold i mesterrækken, hvor det blev til en delt 2-4. plads.

I 1964 blev Thiesen afløst som formand af O. Hemmingsen. I –65 gjordes de første forsøg på at skabe et skakbibliotek i klubben ved, at medlemmerne blev opfordret til at overdrage deres gamle skakbøger til klubben (og det gør de såmænd stadig den dag i dag, hvor biblioteket har vokset sig kæmpestort!).

I 1966 blev Helge Toft nærmest tvunget til at overtage formandsposten. Samtidig blev bestyrelsen udvidet til 5 (i –46 var den blevet udvidet til 4). Klubmesterskabet blev afgjort ved en 7-runders Monrad.

På en ekstraordinær generalforsamling, den 13. april 1967 vedtog man at flytte den ordinære generalforsamling fra sæsonstarten i september til sæsonafslutningen i april (vel med virkning fra 1968), så den nye bestyrelse selv kunne få lov til at tilrettelægge den kommende sæson. Samtidig vedtog man som en hjælp til kassereren, at kontingentet for april skulle betales samtidig med kontingentet for september. (Det var nemlig alt for let at ”glemme” at betale for den sidste måned i sæsonen!).

På den ordinære generalforsamling, den 15. august 1967 vedtog man at flytte den ugentlige spilleaften fra torsdag til tirsdag ”af praktiske årsager”. (Man slap således optimalt fri af de ”skæve” helligdages indhug i klubaftenerne). Desuden blev lovene revideret.

Medlemstallet var i begyndelsen af -60’erne steget støt til næsten 40 i 1965 for derefter at falde til ca. 20 i slutningen af -60’erne. I -68 havde man kun 22 medlemmer, og man besluttede derfor kun at tilmelde ét 8-mandshold til hovedkredsturneringen i A-rækken samt et 5-mandshold i NSU-turneringen.

Samme år måtte klubben flytte fra Biblioteket til Toftehus. Huslejen var 800 kr. pr. år, og lokalerne var yderst velegnede til skak, blot var der forbud mod ”stærke drikke”. Det ene år på Toftehus må have haft en uudslettelig indflydelse på medlemmerne drikkevaner, for der skulle gå mange år, før det igen blev tilladt at drikke øl på klubaftenerne. (Jeg husker i skrivende stund ikke året, kun at spørgsmålet på grund af dets ”delikate” natur blev udsat for en af de meget sjældne, egentlige afstemninger i bestyrelsen, hvor det blev vedtaget med stemmerne 2-1, medens resten undlod at stemme, at der igen måtte drikkes øl i Farum Skakklub på klubaftenerne!).

I 1968 indledtes den traditionelle juleafslutning, som vi kender den endnu den dag i dag, med fælles kaffebord og forskellige, underholdende indslag som lotterier, skak-quiz’er, skakopgaver samt en afsluttende lynturnering. I sæsonen 68/69 forsøgte man sig med et klubblad og i 1969 afviklede man en succésrig sommerturnering med 13 deltagere!

I 1969 flyttede klubben til nye, gratis lokaler på Sommerhjemmet, Kålundsvej 24, og Helge Toft blev afløst af André Nielsen, men kun for et år; så måtte Toft atter overtage formandsposten.

Ved udgangen af –60’erne var kontingentet steget til 10 kr. om måneden.

70’ERNE

70’erne blev det store vendepunkt i klubbens udvikling, selv om det begyndte lidt dystert med følgende overskrift i Farum-Værløse Bladet, den 12. maj 1970: ”Skal Farum Skakklub dø”? Klubben havde på dette tidspunkt kun 22 medlemmer, heraf 4 juniores. Medlemstilgangen var gået totalt i stå i slutningen af –60’erne, og givet er det, at situationen var kritisk for den gamle klub. Det eneste hold i holdturneringen under 8. Hovedkreds kæmpede for at undgå nedrykning fra A-rækken, og man oplevede en generalforsamling uden formand og med kun 16 fremmødte! (I forhold til vore dage, trods alt en imponerende mødeprocent!).

I samme artikel stod at læse, at en ny spiller i klubben, Mogens Haugaard, overraskende havde vundet klubmesterskabet. Med Cæcars ord: ”Han kom, han så, han sejrede”!

Nå, Helge Toft blev valgt til sin anden formandsperiode, og den nye ”stjernespiller” blev sekretær. Klubben levede videre, og allerede i sæsonen 70/71 spillede 1. holdet sig op i mesterrækken, hvor det denne gang holdt sig i 2 sæsoner.

Medlemstallet begyndte langsomt at stige, og ved klubbens 40-års jubilæum i 1973, hvor Erik Nielsen havde afløst Helge Toft på formandsposten, var medlemstallet 28, og man havde ca. 2000 kr. i kassen til brug for jubilæumsaktiviteterne (svarende til næsten et helt års samlede kontingentindbetalinger!).

Jubilæet blev fejret lørdag, den 3. november ved, at klubben via lokalavisen udfordrede Farumborgerne til præmieskak mod klubbens spillere om eftermiddagen på Solvangskolen. 12 mand, hvoraf jeg var den ene, fulgte opfordringen, men klubspillerne var for stærke for udfordrerne og vandt næsten alle partierne. (Mit officielle parti endte remis, og i revanchepartiet tævede jeg faktisk klubspilleren, men det fik jeg ikke noget for! Remis’en i det første parti var dog nok til at indbringe en præmie, som jeg straks omsatte til mit første kontingent i klubben – Og således gik det til, at jeg gik fra privat hyggeskakspiller til klubspiller, og hvad deraf senere fulgte! Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på, at det faktisk var min kone, som havde set indbydelsen i avisen og opfordret mig til at deltage! – Det må hun have fortrudt talrige gang siden hen!!).

Jubilæumsaktiviteterne sluttede om aftenen med en vellykket fest for medlemmerne med damer på Vandrehjemmet, hvor man fik en god middag. Der blev holdt taler og sunget, Kofoed vakte endnu en gang jubel som entertainer, og de gamle, ”garvede kæmper” i klubben berettede om fortidens glæder og genvordigheder, så det blev en vellykket aften for de 32 deltagere.

I 1974 nåede klubben op på 40 medlemmer, det hidtil største antal nogensinde. 1. holdet blev nr. 2 i A-rækken (-70’ernes evige 2’er!), og 2. holdet vandt C-rækken og rykkede dermed op i B-rækken.

I 1974 døde også de to sidste af de oprindeligt 5 æresmedlemmer, nemlig Jørgen Madsen, der havde været med lige fra starten, i en alder af 89, og Harald Jørgensen i en alder af 76. Mærkeligt nok falder deres død nærmest symbolsk sammen med afslutningen af en epoke i Farum Skakklubs historie.

De første 40 år havde ikke budt på mange ændringer bortset fra, at man nu spillede med ur i alle turneringspartier. Medlemstallet havde i 40 år, med få undtagelser holdt sig på godt 20, bestyrelsen var vokset fra 3 til 5, og fra 1970 tog man ”den moderne teknik” i brug i form af maskinskrevne referater i den nye forhandlingsprotokol.

Men ellers kunne man stadig på jubilæumstidspunktet i 1973 genkende meget af den oprindelige, gamle klub. De ”gamle” gik stadig med slips og røg store cigarer, og de unge, nye medlemmer dristede sig endnu ikke til at sige du til alle og enhver!

Men så gik det stærkt. Fra midten af –70’erne begyndte klubben at vokse med stadig større fart. Tiderne skiftede. De sidste slips forsvandt, og alle blev ”dus”. Bestyrelse blev udvidet fra 5 til 7, og aktivitetsniveauet steg og steg!

I 1977 måtte Erik Nielsen forlade formandsposten på grund af manglende tid, og han blev afløst af den netop i år afgåede formand, Torben Brahe Christensen.

I 1978 markeredes 45-års jubilæet med afholdelse af klubbens første Hurtigskakturnering på Paltholmskolen, en turnering, der lige siden (med kun en enkelt aflysning på grund af århundredets storm i 1999) har været afholdt hvert år en søndag i december!

I 1979 måtte klubben forlade Sommerhjemmet og fik endnu en gang husly på 1. sal i Det gamle Bibliotek i Hovedgaden. Men nu var vi blevet for mange til de to små lokaler oppe under taget med de skrå vægge og de knirkende gulve, og med en atmosfære af røg, så man dårligt kunne få vejret og kun med besvær skimte modstanderen på den anden side af bordet! (Efter hver skakaften kunne man roligt smide alt sit tøj til vask, hvis man da ikke var så smart at have noget særligt tøj, kun til skakaftenerne!),

Der blev arbejdet på bedre forhold, og den 1. september 1980 kunne klubben flytte til sit nuværende spillested på Ellegården. Den gang rådede vi kun over laden (resten af den gamle gård var endnu ikke sat i stand), og adgangen var op ad flisegangen fra fortovet og ind gennem gangen (det nuværende depotrum) til døren under trappen.

Det 200 m2 store rum var, trods det lidt søvnige lys, allerede den gang uden tvivl det bedste spillested, klubben kunne ønske sig, og som en akvariefisk, der får et større akvarium, gav klubben sig til at vokse helt umådeholdent, trods den lidt ”afsides” beliggenhed!

OP TIL  50-ÅRS JUBILÆET I 1983

På tærsklen til sit 50-års jubilæum i 1983 havde Farum Skakklub allerede udviklet sig til en moderne storklub med et meget højt aktivitetsniveau og var med sine ca. 90 medlemmer blandt de 10 største skakklubber i landet!

De interne klubturneringer afvikledes med ca. 60 deltagere, og vi havde 5 hold i Danmarksturneringen for 8-mandshold under 8. hovedkreds. 1. holdet havde netop, med udgangen af sæsonen 82/83, spillet sig op i mesterrækken for 4. gang, og det drejede sig kun om ganske få points, inden 2. holdet kunne have gjort 1. holdet følgeskab op i mesterrækken fra den anden A-række! 3.- og 4. holdet var begge placeret i B-rækken og 5. holdet i C-rækken, som vist nu var den laveste række i turneringen.

I korrespondanceskak havde vi et 4-mandshold i 2. division.

Der blev helt bevidst gjort utrolig meget for, at nye medlemmer – og dem var der rigtig mange af – kunne føle sig velkomne samtidig med, at vi bestræbte os meget på at bevare den hyggelige og kammeratlige omgangsform fra tiden før ”befolkningseksplosionen” i klubben!

50-ÅRS JUBILÆET I 1983

50-års jubilæet blev markeret med en række begivenheder i sidste halvdel af 1983, begyndende med de omfattende skakarrangementer i juli i forbindelse med den internationale stormesterturnering af kategori 8 med 10 deltagere, som Farum Skakklub sammen med Gladsaxe Skakforening, der ligeledes havde 50-års jubilæum i 1983, afholdt i perioden 5-15. juli.

1. halvdel af stormesterturneringen (4 runder) blev spillet i Gladsaxe, 5-9. juli.

Sideløbende med sidste halvdel af stormesterturneringen (5 runder), som spilledes 10-15. juli på Biblioteket, Farum Bytorv (hvor nu Kvickly ligger) afvikledes på Paltholmskolen (nu Paltholmcentret) en koordineret EMT med 150 deltagere! Desuden arrangerede klubbens daværende næstformand, Frank Jensen, en meget flot skakudstilling på Biblioteket, og der var hver dag i ugen nye skakaktiviteter på Farum Bytorv, kulminerende med et spil med levende brikker på det store skakspil på Store Torv den sidste dag.

Søndag, den 12. oktober var vi værter for NSU’s årlige Høsttstævne, hvor NSU-klubberne mødtes med så store hold, som de kunne stille.

I november afholdtes en stor jubilæumsfest med damer på Ellegården med festmiddag, taler og forskellige, underholdende indslag, herunder folkedans til rigtig, levende spillemandsmusik, hvor alle festdeltagerne blev hevet ud på gulvet under vejledning af en danseinstuktør!

Søndag, den 18. december sattes et flot punktum for de mange jubilæumsaktiviteter ved den årlige hurtigturnering med gratis glögg og æbleskiver til deltagerne. (Der var den gang ofte over 100 deltagere!). Æbleskiverne havde en halv snes af os selv bagt i hundredvis af i skolekøkkenet på Paltholmskolen nogle aftener i forvejen under kyndig ledelse af ”dynamoen” Frank Jensen!

FREM TIL DE 60 ÅR

Målsætningen, som blev fremsat ved 50-års jubilæet for Farum Skakklub frem til de 60 år, var udadtil at gøre klubben til en divisionsklub og indadtil at slippe levende fra den kolossale omvæltning fra den lille hyggeklub til den moderne og aktive storklub uden at miste for mange af de gamle værdier!

Hvordan dette kom til at gå, og meget mere fra 50-års jubilæet i 1983 og resten af perioden frem til 70-års jubilæet i 2003, kan du læse mere om i fortsættelsen af dette jubilæumsskrift i næste nummer af Gyngehesten til november.

Farum Skakklub's Historie (1933–2003) del 2

JUBILÆUMSSKRIFT

Af Torben Brahe

I forordene til 1. del af mit jubilæumsskrift i augustnummeret af Gyngehesten skrev jeg, at det ville blive nødvendigt med en omfattende research forud for skildringen af de sidste 20 år fra 50-års jubilæet i 1983 og frem til 70-års jubilæet i 2003. Og det tør nok siges at holde stik! – Efter at have brugt over 50 timer på at gennemtrawle op mod 1000 siders referater, beretninger, m.m. og mere end 130 numre af Gyngehesten fra starten i 1979 og frem til 2003, må jeg erkende, at stofmængden er nærmest skræmmende, enorm!

Der kunne med lethed skrives en hel bog på flere hundrede sider om begivenheder, personligheder, turneringer og aktiviteter, i og omkring Farum Skakklub igennem de seneste 20-30 år, hvis ellers man havde den fornødne tid, og hvis nogen i øvrigt gad læse en sådan kæmpeudredning.

Det svære bliver derfor nu at koge denne overvældende stofmængde ned til nogle relativt få sider uden at udelade for mange af de væsentligste begivenheder og uden, at det bare bliver én lang opremsning af resultater og begivenheder.

Jeg vil derfor forsøge at krydre beretningen om de mange begivenheder og de forskellige interne- og eksterne turneringer med små historier om nogle af de markante personligheder bag det hele, ligesom jeg vil gå lidt bag om begivenhederne og belyse ting, herunder de skiftende bestyrelsers overvejelser og tanker om klubben, som måske ikke har været så almindelig kendt blandt den brede skare af medlemmer.

Men nu til 2. del af dette jubilæumsskrift for Farum Skakklub, 1933 – 2003:

FARUM SKAKKLUB,

1975 – 2003.

1. del af jubilæumsskriftet for Farum Skakklub 1933 – 2003 sluttede med en kort sammenfatning af begivenhederne ved 50-års jubilæet i 1983, men som det fremgår af overskriften, har jeg efter min omfattende research fundet det hensigtsmæssigt at gå lidt tilbage i tiden for at fremdrage nogle ting, som jeg for helhedens skyld mener, bør med i den samlede beretning. At netop 1975 er valgt som udgangspunkt for denne 2. del af jubilæumsskriftet skyldes ikke så meget, at 1975 tilfældigvis også er det år, hvor jeg bliver valgt ind i bestyrelsen som sekretær, men i højere grad, at 1975 er året, hvor tingene for alvor begynder at ske!

Medens 50’erne var præget af de mange formandsskift, og 60’erne af en omflakkende tilværelse for klubben med hyppige skift af spillested, har perioden fra slutningen af 70’erne og frem til i dag på lige netop disse 2 punkter været præget af stor stabilitet, idet formanden 1977 – 2003 var den samme, nemlig forfatteren af dette jubilæumsskrift. Også vores nuværende spillested på Ellegården har siden 1980 været det samme.

Perioden fra 1975 og frem til i dag kan naturligt inddeles i 3 perioder, nemlig perioden 1975 – 1983, hvor Farum Skakklub udvikler sig fra en beskeden, mellemstor klub med ca. 40 medlemmer og et beskedent aktivitetsniveau til en moderne storklub med et enormt aktivitetsniveau. Dernæst følger den virkelige storhedsperiode 1983 – 1994, med de to jubilæumsår som de lysende højdepunkter, og endelig nedgangsperioden fra midten af –90’erne og frem til i dag.

EN STORKLUB FØDES

1975 – 1983

I sæsonen 75/76 breder sæsonstarten sig fra september til den sidste tirsdag i august. Der indkøbes 8 sæt brun/hvide- og 8 sæt sort/hvide Stauntonbrikker (nu vort ”gamle” materiel) til vore to hold i holdturneringen, og vores berømte Monradturnering (MR) grundlægges som et supplement til vores ældste turnering, den årlige Klubmesterturnering (KM), som har været spillet lige siden klubbens 2. sæson i 1934/-35.

Siden da har KM været afviklet under talrige former, enten som monradturnering over 7-10 runder med op til 20 deltagere i øverste gruppe eller som alle-mod-alle med 6-14 deltagere i øverste gruppe. KM, som indtil 1975 var vores eneste, interne turnering, spilledes i midten af –70’erne netop i store alle-mod-alle grupper og strakte sig derfor over hele sæsonen, hvilket medførte et ubehageligt tomrum i turneringsaktiviteterne for de medlemmer, som af en eller anden grund ikke kunne deltage i den langstrakte KM. Det var derfor en nærliggende tanke at skabe en lille, alternativ turnering på nogle af de ledige klubaftener imellem de faste runder af KM. Og således gik det til, at den første MR blev spillet over 7 runder parallelt med den løbende KM i 75/76.

Indtil sæsonen 75/76 var alt vedrørende klubben indeholdt i protokollen, men fra og med denne sæson blev protokollen forbeholdt referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, medens alt øvrigt stof af historisk betydning, såsom avisudklip og billeder, med mere blev samlet i en særlig scrapbog.

I 76/77 rykker sæsonstarten yderligere til næstsidste tirsdag i august, og det første spilleudvalg, bestående af turneringslederen og 3 øvrige medlemmer, oprettes. Indtil da havde det været en af formandens vigtigste (og eneste-!) opgaver, suverænt at sætte klubbens hold! - Vi er nu med 47 medlemmer den 5. største klub i 8. Hovedkreds.

På generalforsamlingen 1977 indføres helårskontingent, fordelt på 4 kvartalsbetalinger à 50/25 kr., og der åbnes op for ”Sommerskak”.

I 77/78 ændres MR-turneringen fra at spilles parallelt med KM over hele sæsonen, til færdigspil af de 7 runder INDEN opstarten af KM-turneringen over ca. 14 runder. Samtidig oprettes det berømte kvalifikationssystem, som binder de to store, interne klubturneringer MR og KM sammen til en helhed, idet det via en god præstation i MR nu bliver muligt at kvalificere sig til en højere klasse i KM, end man ellers er kvalificeret til efter sidste KM. Dette ”makkerskab” imellem de to turneringer har lige siden udgjort rygraden i de årlige, interne turneringen, selv om det med kvalifikation fra MR til KM lige så stille er ”gået i glemmebogen” i løbet af de seneste sæsoner.

Suveræn vinder af den 3. MR-turnering i efteråret 1977 (ligesom af de to første parallelafviklede MR’er og KM’er i -75/76 og -76/77) er klubbens stærkeste juniorspiller og senere næstformand, Frank Jensen, netop nyvalgt som menigt bestyrelsesmedlem.

I -77/78 har vi for første gang et 4-mands K-skak hold i 3. division (og et andet i B-rækken).

Med til slutningen af 70’erne hører også den utrolige historie om H. C. Abach, den største skakentusiast, jeg nogensinde har kendt! ”H.C.”, som han yndede at blive kaldt, kom til os engang i sæsonen 76/77. Han var på det tidspunkt et sted i halvtredserne og var netop med sin familie flyttet til Værløse fra Risskov ved Århus, efter at han var blevet førtidspensionist på grund af dårligt hjerte. – Men da H.C. var skakspiller om en hals, måtte han straks melde sig ind i den nærmeste skakklub, og det var heldigvis hos os.

Da H.C. var tidligere divisionsspiller fra sin tid i storklubben Vejlby-Risskov, var han en naturlig forstærkning til vores 1. hold i A-rækken, og allerede i 78 vandt han da også klubmesterskabet. Med sin smittende skakbegejstring satte han hurtigt sit præg på klubaftenerne, hvor man altid kunne finde ham som det begejstrede midtpunkt for en indviklet analyse eller gavmildt øsende af sin store skakviden. For H.C. betød det nemlig ikke noget, hvem han snakkede med, bare det var om SKAK!

Men nu kommer så det helt utrolige: H.C. hed i virkeligheden oprindeligt noget så almindeligt som (vist nok) Nielsen til efternavn, og det var jo ikke så godt, når man som H.C. spillede alle de turneringer, man kunne komme i nærheden af! For at sikre sig altid at komme til at stå øverst på enhver turneringstavle i alfabetisk orden, konstruerede og antog han derfor det nye efternavn A_B_A_C_H, som uden at virke ”kunstigt” sikrede ham den ønskede topposition på alverdens turneringstavler!!

H.C.’s dårlige hjerte havde ikke godt af de mange, spændende skakpartier, men det kunne ikke afholde ham fra at blive ved! – Jeg husker således tydeligt fra en af de sidste runder i Hurtigturneringen 1978 på Paltholmskolen, hvordan H.C. i et utrolig indviklet midtspil pludselig blev så dårlig, at han bogstavelig talt sad og var ved at dø ved brættet. Hans stakkels modstander anede ikke sine levende råd og foreslog desperat, om ikke de skulle stoppe partiet og tage remis, for hvordan spiller man mod en mand, som sidder og er ved at falde ned af stolen og dø for øjnene af en? – Heller ikke turneringslederne eller den i hast tilkaldte formand kunne formå H.C. til at stoppe partiet, og efter at have sundet sig nogle minutter, rettede han sig op igen og fuldførte ikke alene partiet, som han vist oven i købet vandt, men også resten af turneringen!

Desværre blev vores bekendskab med H.C. kun alt for kort. Om eftermiddagen, den 25. oktober 1979 fandt hans kone ham siddende død i hans lænestol hjemme i stuen – En stor skakpersonlighed var alt for tidligt gået bort!

Med til historien om H.C. hører også, at han havde en fortid som organisationsmand, og at han som sådan havde været arkitekten bag dannelsen af storklubben, Vejlby-Risskov, som han en årrække også var formand for, og som har vundet flere danske mesterskaber. I juni 1978 foreslog H.C. derfor bestyrelsen i Farum, at vi skulle gøre noget tilsvarende og tage navneforandring til Farum-Værløse.

H.C.’s forslag blev allerede i august grundigt debatteret i bestyrelsen, uden at der dog blev truffet nogen beslutning for eller imod. I stedet nøjedes vi blot med at notere os fordele og ulemper til senere brug, hvilket først blev ved den store strukturdebat i 1983.

I anledning af klubbens 45års jubilæum i 1978 foreslog Frank Jensen, at vi skulle arrangere en Hurtigturnering. Jeg var faktisk ”lettere rædselsslagen” ved tanken om at skulle arrangere noget for os så stort og nyt som en rigtig hurtigturnering, men da hele den øvrige bestyrelse straks var fyr og flamme, var det bare at gå i gang. Og efter et par måneders minutiøs planlægning kunne vi gennemføre vores første hurtigturnering en søndag i december på Paltholmskolen. Turneringen havde 76 deltagere og blev en yderst vellykket debut for os som turneringsarrangører!

Allerede tilbage i 1969 var der blevet gjort det første forsøg på at starte et klubblad med den daværende kasserer, Erik S. Andersen, som redaktør, men om det blev til ret meget mere end de første 2 numre, som jeg er i besiddelse af, ved jeg ikke. I hvert fald var der ikke noget klubblad, da jeg i 1973 kom til klubben).

Men fra Janaur 1979 bliver vores nuværende klubblad, ”Gyngehesten”, en realitet, fra starten med 4 numre pr. år. De første 2 numre frem til generalforsamlingen i 1979, hvor Sven Erik Jørgensen i forbindelse med udvidelsen af bestyrelsen fra 5- til 7 medlemmer (de nye poster er næstformand og redaktør) vælges som den første redaktør af Gyngehesten, der udgives af et redaktionsudvalg, bestående af sekretær Sven Erik Jørgensen, Bestyrelsesmedlem Frank Jensen og bestyrelsessuppleant Jørgen Jarl Hansen, en af vores meget få Mesterspillere, og en markant spiller, som i 78/79 havde vundet både MR og KM! Som ny sekretær i stedet for Sven Erik Jørgensen indvælges den senere næstformand, Poul Erik Rønø.

Til generalforsamlingen i 1979 udsendes for første gang formandens beretning og kassererens regnskab skriftligt til medlemmerne med anden udgave.af det nye klubblad, og som noget nyt er det ikke længere formanden, men nu turneringslederen, der forestår præmieoverrækkelserne på generalforsamlingen.

I holdturneringen for 8-mands hold inden for 8. Hovedkreds har vi fra og med turneringens start i sæsonen -62/63 deltaget med 2 hold, med undtagelse af sæsonen -68/69 og kriseåret -69/70, hvor vi undtagelsesvist kun kunne mønstre ét enkelt hold i A-rækken. I sæsonen -76/77 kom vi op på 3 hold og i -78/79 blev det 4 hold. Dertil kom i --78/79 deltagelse med ikke mindre end 4 hold i NSU’s turneringer for 4-mands hold!

I -78/79 vinder vores 1. hold i K-skak 3. division og kvalificerer sig dermed til 2. division, og 1. holdet vinder A-rækken og rykker for 3. gang op i mesterrækken, denne gang dog kun for en enkelt sæson!

I -78/79 udvides MR-turneringen til 8 runder, men allerede i 80/81 indskrænkes den igen til kun 7 runder, da der skal skaffes plads i det efterhånden hårdt pressede sæsonprogram til en ny, intern hurtigturnering som ”opvarmning” de sidste 2 tirsdage inden den ”rigtige” HT i december.

På delegeretmødet i 8. hk. vedtoges i foråret 1979 et forslag fra Farum om at droppe ”den lange pause” i holdturneringen (Pausen var på et par måneder omkring årsskiftet, hvor det samtidig var muligt at ændre holdopstilling!) og i stedet for lade holdturneringen følge divisionsturneringen, som den gør i dag.

Derimod faldt vores forslag om afskaffelse af de upopulære ”bedømmelsespartier” i holdturneringen med et brag! Samme skæbne var i 1978 overgået et forslag fra os om øget op-/nedrykning i holdturneringen for derved at skabe større jævnbyrdighed og dermed mere spænding i de enkelte rækker, en ”ulige kamp”, vi i øvrigt har kæmpet igennem alle årene helt op til i dag; men noget så svært, som at få klubberne med på at forbedre holdturneringen, skal man lede længe efter!

I sæsonen -79/80 indfører DSU Ratingsystemet i sine koordinerede EMT’er, og de hidtidige op-/nedrykningsregler imellem klasserne, M – 1 – 2 – 3, erstattes af den nuværende inddeling af klasserne efter ratingtallenes matematik.

I samme sæson får daværende bestyrelsesmedlem, Knud Mikkelsen, idéen til arrangementet ”Holdene Mødes”, så spillerne på de forskellige hold kan mødes og få en hyggelig aften sammen med deres nye holdkammerater samt modtage diverse praktiske oplysninger om den kommende holdturnering.

Knud Mikkelsen, som først var kommet til klubben i 1978, gjorde sig hurtigt bemærket med sin hjælpsomhed og sine gode idéer. Han bestyrede således med stort overskud til følge kantinen i vores første HT, og allerede i foråret -79 blev han valgt ind i bestyrelsen. Desværre blev bekendtskabet med Knud Mikkelsen også kun alt for kort, da han 19. januar 1980 pludselig døde af en blodprop i hjertet. – Måske har han haft en forudanelse om, hvor det bar hen. I hvert fald havde jeg den mærkelige oplevelse, at Knud Mikkelsen en eftermiddag kom hjem til mig og meddelte, at ”nu kunne han ikke mere”, og at han derfor med stor beklagelse måtte trække sig ud af bestyrelsen med øjeblikkeligt varsel! – Få dage senere var han død!

Hans afløser på bestyrelsesposten blev suppleant og tidligere formand, Richard Kofoed, som således ”tog en tur til” i bestyrelsen.

Fra nytår 1980 udvider redaktøren oplaget til 5 numre pr. år-

Allerede i marts 1980 arrangerer vi for første gang finalestævne for alle 8 hold i mesterrækken!

Samtidig med, at vi i september 1980 tog hul på en ny sæson i vores nye lokale på Ellegården (Den gang havde vi kun det ene, store rum i laden, med adgang fra gadesiden gennem det nuværende depotrum under trappen til balkonen), lukkede Birkerød Skakklub, efter at den gamle formand, ”énmandshæren” Knud Thorsen, i nogle år forgæves havde forsøgt at holde sammen på klubben ved at fungere som både formand, kasserer, turneringsleder og sekretær, fordi ingen andre ville påtage sig noget. Da vi imidlertid kendte Knud Thorsen godt fra vores venskabsmatcher mod Birkerød i sidste halvdel af -70’erne, og gerne ville markere vores respekt for den store indsats, han havde gjort i forsøget på at holde sammen på den døende klub, tilbød vi ”den gamle formand” et års gratis medlemskab i Farum Skakklub, hvis han kunne tænke sig at tilbringe sit ”skakotium” hos os. Knud Thorsen takkede ja, og blev dermed et af vores meget aktive medlemmer helt frem til sin død sidst i -80’erne.

Hele vejen op gennem -80’erne var vi plaget af evindelige problemer med varmen, når fyret i de koldeste vintermåneder ikke kunne holde trit med frostgraderne udenfor, og det var ikke ualmindeligt, at vi måtte beholde overtøjet på, mens vi spillede. Jeg kan stadig for mit indre blik se synet af netop Knud Thorsen ved skakbrættet, med dryppende næse og lommetørklæde, iført stort halstørklæde, hue med øreklapper, overfrakke og uldvanter – Det var ”et syn for Guder”!

Men ikke kun varmen giver problemer – også de velkendte og vedholdende oprydningsproblemer efter klubaftenerne tager deres begyndelse!

Efter de første, vellykkede jule-HT’er, var vi begyndt at føle så fast grund under fødderne som turneringsarrangører, at vi nu også turde påtage os at arrangere vores første, koordinerede enkeltmandsturnering ved at være værtsklub for den årlige NSU-EMT over 7 runder, fordelt på 3-4 weekend’er i januar 1981. Turneringen havde 142 deltagere, heraf ikke mindre end 19 fra Farum, hvilket uden sammenligning er det største antal deltagende farumspillere nogen sinde i en ekstern EMT! Også denne turnering blev, som de forudgående HT’er en kæmpe succés, med Frank Jensen som det samlende midtpunkt for en hærskare af hjælpere og turneringsledere, og med en velfungerende kantine ligesom ved de forudgående jule-HT’er samme sted, dvs. Paltholmskolen!

I sæsonen -80/81 medvirker vi også i 2 radioudsendelser, begge formidlet af Erik Bauer. Den første er et indslag om skak i det populære søndagsmorgen program, ”Sport og Musik”, hvor en journalist fra Danmarks Radio kommer ud på Paltholmskolen en lørdag formiddag i december 1980, hvor vi går og stiller op til den årlige jule-HT om søndagen, og interviewer mig til programmet.

Den anden er til et interview med vores største skakspiller gennem tiderne, Bent Larsen, til et ugentligt aftenprogram om skak. Optagelserne med Bent Larsen finder sted på Ellegården i starten af en klubaften kort efter nytår 1981 til stor overraskelse for de fremmødte medlemmer, som troede, at de blot skulle ud til en helt normal turneringsaften i klubben! Interview’et med Bent Larsen varede en times tid og foregik med alle de tilstedeværende som interesserede tilskuere omkring et skakbræt midt i lokalet, hvor Bent Larsen blev sat til at spille et opvisningsparti mod vores unge og meget talentfulde juniorspiller, Kåre Madsen (som da også senere i -83/84 vandt både MR og KM!!). Kåre gik uimponeret til opgaven og fik opbygget et enormt pres mod Bent Larsens sorte brikker, og da Bent Larsen, sin vane tro, interesserede sig mere for at snakke og fortælle, var det pludselig tæt på at gå galt for ham. – Men så tog mesteren sig sammen og vandt i et flot modangreb ved en uimodståelig fremmarch med sine centralbønder. – Men Kåre fik stor anerkendelse for sit spil, og vi fik mesterens egenhændige underskrift i det ene hjørne af det bræt, der blev spillet på. (Den burde stadig kunne findes på et af de gamle papbrætter!).

I sæsonen -80/81 dør Karl V. Jensen, den sidste af ”de gamle”, som havde været med næsten helt fra klubbens start i 1933.

Fra og med sæsonen -81/82 når 7-mandsbestyrelsen op på 6 faste bestyrelsesmøder om året.

Sæsonprogrammet havde i slutningen af -70’erne stadig givet plads til nogle såkaldte ”friaftener”, beregnet til hængepartier og undervisning. Måske var betegnelsen ”friaftener” ikke lige den mest ideelle? – I hvert fald opfattede medlemmerne de aftener, hvor de ikke skulle spille turnering, som friaftener i ordets bogstavelige forstand, og det betød naturligvis en sørgeligt ringe tilslutning til vores forskellige undervisningstilbud på disse aftener.

Som noget nyt entrerede vi derfor med Bjarke Kristensen, som holdt 5 fremragende forelæsninger à 2 timer for 1. holdet om Nimzowitch’s ”Mit System” samt yderligere tre lektioner for hele klubben. Bjarkes undervisning var fantastisk inspirerende, og selv den dag i dag, kan jeg dårligt spille et turneringsparti, uden på et eller andet tidspunkt at komme til at tænke på Bjarke og nogle af de ting, han har sagt om forskellige situationer i et skakparti!

Den 10. februar 1982 spillede vi på Lilleskolen (hvor nu det moderne ejendomskompleks ved stationen ligger) en 10-mands telefonmatch imod Kofoeds gamle klub Svaneke i anledning af Svanekes 50-års jubilæum i 1981. Farum vandt knebent den spændende match med 5½ - 4½.

I marts 1982 bliver det efter udskrivning af en idékonkurrence endelig slået fast, at klubbladets navn fortsat skal være ”Gyngehesten”, som det har været siden starten i 1979, og Jørgen Jarl Hansen præmieres for navnet og for kreeringen af Gyngestens forside. Forudsætningen for det ønskede navn til klubbladet var, at det skulle have noget med den springer (hest) at gøre, som er i klubbens logo. Disse kvalifikationer levede ”Gyngehesten” fint op til, og så passede det med en ”gyngehest” efter bestyrelsens mening helt fint til vores lidt afslappede og hyggebetonede holdning til turneringsskakken. Endelig kunne man jo også vælge at forbinde navnet med Carit Etlars berømte ”Gynger” fra Svenskekrigene!

I -82/83 vedtages, at skildringen af klubbens historie fremover skal varetages af Gyngehesten og ikke af den årlige formandsrapport. - Kontingentet er nu 60/30 kr. pr. kvartal.

Kåre Madsen bliver medlem af bestyrelsen for et par år og starter et skoleskakhold på Paltholmskolen. – MR-turneringen afvikles med 62 deltagere, hvoraf de 15 yngste har mulighed for at kunne spille deres partier med nedsat betænkningstid på 1 time til hele partiet, så det ikke bliver for sent for dem! – KM -83 har 47 deltagere.

I holdturneringen var vi allerede i -81/82 kommet op 5 8-mandshold, med 1.- og 2. holdet i A-rækken. samtidig deltog vi i NSU’s pokalturnering for 4-mandshold med ikke mindre end 4 hold. Dertil kommer et enkelt hold i NSU’s almindelige holdturnering for 4-mandhold.

Sommerskakken indskrænkes til kun at omfatte tirsdagene i maj.

Tilgangen af nye medlemmer har i de første 3 sæsoner på Ellegården været helt overvældende med helt op til 40-50 nye i klubben pr. sæson, eller i gennemsnit ca. 1 nyt medlem pr. uge! - Og i DSU’s officielle medlemsstatistik, opgjort med udgangen af oktober 1983, figurerer vi for første gang på DSU’s top-ti liste over unionens 10 største klubber, idet vi med 91 medlemmer står anført til en delt 8-9. plads blandt de den gang i alt 263 klubber i landet!!

Farum Skakklub har dermed gennemlevet forvandlingen fra den almindelige, mellemstore klub i midten af -70’erne til den moderne storklub af 1983 med et meget højt aktivitetsniveau, og på smukkeste vis sættes kronen på værket ved, at vi på delegeretmødet i 8. Hovedkreds i foråret 1983 bliver tildelt DSU’s initiativpræmie for vores omfattende jubilæumsaktiviteter dette år!!

STORHEDSPERIODEN

1983 – 1994

Perioden mellem de to store jubilæumssæsoner i 1983 og 1993 er på mange måder præget af stor stabilitet, med et gennemsnitligt medlemstal på godt 90. Laveste medlemstal i perioden er i 1988–89, hvor vi når ned omkring de 80- (de eneste 2 år i perioden, hvor vi er ude af top-ti listen) To gange i perioden når vi op over de 100 medlemmer, nemlig i sæsonen -83/84, hvor vi topper med 104- og i -90/91, hvor vi topper med 109-. Den højeste placering på DSU’s top-ti liste, baseret på det officielle medlemstal ultimo oktober, når vi med de to 6. pladser i træk i årene 1989 og –90 for henholdsvis 98- og 108 medlemmer.

Sæsonprogrammet er i denne periode også præget af stor stabilitet og ligner i det hele taget meget det program, vi kender i dag. Der havde i hele vækstperioden frem til jubilæet i 1983 været en klar tendens til, at alle nye aktiviteter og turneringer, nærmest pr. automatik var kommet for at blive, og denne tendens fortsætter hele vejen op igennem -80’erne, selv om man skulle tro, at grænsen for, hvad det hårdt pumpede sæsonprogram kunne rumme, for længst var overskredet!

Også i den hårdt arbejdende bestyrelse var der stor stabilitet med dygtige og engagerede folk på alle poster. Samarbejdet i bestyrelsen var fortræffeligt og foregik overvejende i en god og inspirende tone under udfoldelse af stor entusiasme og idérigdom! Vi kunne naturligvis godt være mindre enige om forskellige ”småting”, som i tilfældet med den ”berømte” ølafstemning, jeg omtalte i 1. del – Men i de store og væsentlige spørgsmål var der altid bred enighed!

(I øvrigt må jeg her med skam melde, at jeg efterfølgende har fundet ud af, at ”ølafstemningen”, som fandt sted på bestyrelsesmødet, d. 24. februar 1982, hos vores daværende kasserer, Lars Hougaard Andersen, ikke endte 2-1 (og 4 blanke) FOR tilladelse til ølsalg, men faktisk gik IMOD! – Hvornår vi så siden hen har ”fået lusket ølsalget ind i klubben”, har jeg ikke kunnet finde ud af, men jeg kunne forestille mig, at det lige så stille ”er kommet snigende ind” i forbindelse med vores hjemmekampe i holdturneringen – For næsten alle de andre klubber solgte jo øl til deres hjemmekampe, og så kunne de naturligvis ikke forstå, at de ikke kunne købe øl hos os!).

Endelig må det her nævnes, at selv den hårdest arbejdende 7-mandsbestyrelse aldrig alene ville have kunnet klare alle de enorme udfordringer og arbejdsopgaver, som vi med vores fuldt besatte sæsonprogram og de mange store specialarrangementer ved siden af, ustandseligt udfordrede vores organisatoriske formåen med! Uden god hjælp fra tidligere bestyrelsesmedlemmer og mange andre medlemmer til de mange, praktiske gøremål i forbindelse med den daglige drift og afviklingen af det faste sæsonprogram og ikke mindst til de mange, store specialarrangementer og turneringer, havde vi aldrig kunnet opretholde det fantastiske aktivitetsniveau og den topkvalitet i alle arrangementer og turneringer, som lige siden afholdelsen af den første HT helt tilbage i 1978, har været vores adelsmærke!

Men nu tilbage til det store jubilæumsår 1983, som jeg i slutningen af 1. del lovede at fortælle mere om:

Den helt store og altoverskyggende begivenhed var naturligvis vores første, internationale stormesterturnering! Det stærke 10-mandsfelt (m/k), kategori 8, bestod fra dansk side af IM’erne: Curt Hansen, Erling Mortensen og Jens Kristiansen, K-skak VM, Jørn Sloth (medbringende en hel kuffertfuld af skakbøger!) samt ”vores skaklærer”, FM Bjarke Kristensen. Fra U.S.A. deltog IM Jonathan Tisdall, fra England: GM Jonathan Speelmann, fra Ungarn: GM Andras Adorjan og fra Sverige: GM Lars (”Lasse”) Karlsson og WIM Pia Cramling. De sidste 5 runder af den spændende og velspillede turnering havde hos os i teatersalen under det daværende bibliotek på Farum Bytorv (hvor nu Kvickly ligger) nogle fantastisk flotte rammer og nærmest ideelle forhold for spillerne og de op mod 50 tilskuere, som dagligt fra de niveauforskudte stoleradder havde den flotteste udsigt over spillelokalet med de 5 bemandede demobrætter bag spillebordene og den flotte flagudsmykning på væggen over demo’erne.

Med en delt 1. plads blev Curt Hansen for første gang vinder af en GM-turnering. I den sidløbende EMT over 7 runder med 150 deltagere på Paltholmskolen vandt Skakbladets redaktør, Thorbjørn Rosenlund mesterklassen, og den 12-årige Tobias Christensen blev Danmarks hidtil yngste mesterspiller!

Efter sidste runde i GM-turneringen afsluttede vi de sideløbende gågadeaktiviteter på Farum Bytorv med et opvisningsparti på ”Store Torv” mellem Bjarke Christensen og Jonathan Tisdall med LEVENDE brikker på et stort bræt af sammenklistrede tæppefliser. Der gik dog kun få træk, inden de stakkels spillere var nødt til at fortsætte partiet som ren blindskak, da ingen kunne overskue virvarret af brikker, som hver bestod af en siddende person med en skakbrik af pap på toppen af en lang stang. – Men sjovt så det ud, og heldigvis kunne tilskuere og arrangører følge med på det dertil opstillede demobræt med ”rigtige” brikker, som spillerne dog ikke fik lov til at konsultere (ret mange gange!). Vinder af partiet og dermed af en frokost for 2 på Centerpup’en, blev Bjarke, som straks efter kunne nyde den velfortjente gevinst sammen med sin kæreste, inden de skulle af sted på cykel til en uges telttur!

Når jeg i dag tænker tilbage på den fantastiske uge hos os i juli 1983, har jeg efterhånden svært ved at forstå, hvordan vi overhovedet bar os ad med at få det hele til at hænge sammen, med to store turneringen og alle de sideløbende arrangementer på én gang! – Godt nok var vi vel op til 10-15 mand i alt, med turneringsledere, demobrætførere, chauffører og kantinefolk (Deltagerne i GM-turneringen var i vores halvdel af turneringen indkvarteret på Kolle-Kolle, og de skulle hver dag hentes og bringes, foruden at vi skulle sørge for både frokost og varm mad til dem i lærerkantinen på Paltholmskolen), men vi var selvfølgelig langt fra nok, for hvor mange kan sådan uden videre ”rive en uge ud af kalenderen”? – For den lille, hårde kerne, som udgjordes af Frank Jensen, Poul Erik Rønø og mig selv, blev det derfor en hel uge i træk med ”arbejdsdage” på 16-18 timer!! – Jeg tror faktisk ikke, at det i dag ville være muligt at få nogen til at bruge en uges ”ferie” på en sådan indsats, og det ville vel heller ikke mere være et rimeligt forlangende af nogen!

Rent organisatorisk blev begge turneringerne og alle de øvrige aktiviteter en meget stor succés for os, naturligvis med stormesterturneringen som toppen af kransekagen. Men også på det menneskelige plan blev der sat mange ressourcer ind på, at spillerne skulle føle sig godt tilpas og ikke mangle noget. Vi havde da også den glæde, at spillerne i GM-turneringen samstemmende gav udtryk for, at det var den hyggeligste og bedst organiserede turnering, de nogen sinde havde deltaget i, og i sin takketale på spillernes vegne til afslutningsbanketten på restaurant ”Furesø Bad” sagde ”turneringens agterlanterne”, Jonathan Tisdall, at når han nu endelig skulle tabe en turnering, kunne han ikke have ønsket sig en bedre turnering at tabe i!

Jeg kan ikke snakke ”menneskelige ressourcer” uden samtidig at komme ind på vores ”oplevelser” med GM Adorjan, som ene mand med lethed kunne holde en hel hær af officials og hjælpere fuldt beskæftiget. Faktisk brugte vi alene på ham meget mere ”krudt” en på alle de 9 andre tilsammen! Han var rar og hyggelig, men så nervøs, at han under partierne rendte på toilettet imellem hvert træk, og absolut ro i spillelokalet skulle der også være. Jeg glemmer ikke, da der pludselig var en hund, som begyndte at gø oppe på torvet, og Adorjan med høj røst forlangte: ”Somebody must do something”! Og det blev så mig, der skyndsomst måtte løbe op på torvet for at få den til at holde op med at gø. I en stiv klokketime måtte jeg sidde med armen om halsen på et forpjusket kræ af en hund, som et eller andet fjols havde efterladt, bundet til ”hundeparkeringen”. Hver gang, jeg stiv i benene, prøvede at rejse mig op, begyndte den straks igen! Da ejeren omsider kom tilbage til et større ”møjfald”, var hans eneste kommentar: ”Ja, ja – Jeg ved det godt – Den er sindssyg – Den skal skydes”!

Men bortset fra historien med hunden, skulle vi såmænd kun skaffe ham receptpligtig medicin fra apoteket, et visum til hans næste turnering i Schweiz og en Simultanforestilling på Paltholmskolen med 40-50 deltagere! Ved at ringe til samtlige medlemmer af klubben og også invitere spillere fra EMT’en på Paltholmskolen, lykkedes det fra den ene dag til den anden at skaffe de ønskede deltagere – Og heldigvis, for det blev en meget stor skakoplevelse at overvære skakkunstneren Adorjan gennemgå et af sine glanspartier!

Og så var der selvfølgelig vores badeture til Furesø Bad! – Vi havde under turneringen en af de værste hedebølger i mands minde med temperaturer op til 35 grader. Så naturligvis ville nogle af spillerne gerne i vandet om formiddagen, inden de skulle spille. De ”topløse” badenymfer (en utænkelighed i Ungarn) gjorde her et så uudsletteligt indtryk på Adorjan, at jeg måtte derned med ham endnu engang om aftenen efter partiet!

Jo, der var nok at se til, men sjovt var nu det alligevel, undtagen måske lige, da ”Lasse” Karlsson af bar venlighed tilbød at spille et parti med mig en formiddag ved Furesøen, og lynhurtigt, 2 gange i træk lammetævede mig ud af brættet i ca.10 træk, medens han hyggesnakkede med Pia Cramling!

Efter denne enorme aktivitetsuge i juli skulle man tro, at vi kunne slappe lidt af, men nej! – Forude ventede en ny travl efterårssæson med alle de sædvanlige aktiviteter og endnu flere jubilæumsaktiviteter, så der blev absolut ingen mulighed for at ”hvile på laurbærrene”!

Søndag, d. 9. oktober var vi således værter for NSU’s årlige ”Høststævne”, som denne gang samlede 88 deltagere fra 7 klubber, og mandag, d. 24. oktober havde vi simultan med GM ”Lasse” Karlsson. Til den vellykkede Jubilæumsfest fredag, den 25. november med 38 deltagere gav klubben et tilskud på 2200,- kr. De omfattende jubilæumsaktiviteter sluttede med gratis glögg og æbleskiver til de 190 deltagere i vores jule-HT i december på Paltholmskolen. Det var uden sammenligning turneringens største deltagertal nogensinde, selv om det i hele perioden fra 1980 til –92, konstant lå på mellem 100- og 150 deltagere!

I -83/84 er vores K-skakhold i 1. division, og i holdturneringen deltager vi for første gang med 6 8-mandshold, og for første gang har vi 2 hold i mesterrækken, idet både 1.- og 2. holdet i 82/83 præsterede at rykke op fra A-rækken!! Bjarke Kristensen og Bjørn Brinck-Clausen bliver trænere for henholdsvis 1.- og 2. holdet – MR-turneringen i efteråret –83 gennemføres med 76 deltagere, heraf 8 ”begyndere” med ret til nedsat betænkningstid, og KM-turneringen i foråret –84 har 60 deltagere og spilles som 8 runders Monrad med 18 deltagere i A-klassen!

I efteråret -83 introducerer vores ”bladtegner”, Leif Hvitved sit berømte ”Skakleksikon”, bestående af en morsom tegning af et skakbegreb for hvert bogstav i alfabetet. Det slutter først med ”å” i foråret -86.

I november 1983 har vi den store strukturdebat i bestyrelsen, hvor vi afsætter en hel aften til udelukkende at gøre status og diskutere, hvad vi vil med klubben fremover. Medlemstallet er 3-doblet siden midten af 70’erne, og vi er ved at få pladsproblemer med 100 medlemmer i kun èt stort rum (laden) på Ellegården. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at panikken over den voldsomme medlemstilvækst, især i de seneste 3 sæsoner, lurede under overfladen hos flere bestyrelsesmedlemmer. Hvor utroligt, det end må lyde i dag, diskuterede vi faktisk seriøst, hvad vi kunne gøre for at dæmme op for den uhæmmede vækst i medlemstallet! Meningerne om, hvor mange vi maksimalt kunne være i vores lokale på Ellegården strakte sig fra 80 til 130, og det blev diskuteret, om vi burde søge andre lokaler. Heldigvis valgte vi dog at afvente udbygningen af Ellegårdens lokaler.

Også den voldsomme aktivitetsstigning var til debat, idet grænsen for et overkommeligt aktivitetsniveau syntes nået! Opgaver for bestyrelse og udvalg defineres.

Vedrørende ambitionsniveauet for 1. holdet var der 100 % enighed om, at holdet udelukkende skulle bestå af vore egne klubspillere, og at vi derfor IKKE ville købe fremmede spillere til forstærkning af holdet, måske til nøds en ”spillende træner”!

Hovedkonklusionen af mødet og den linje, vi i de skiftende bestyrelser stort set har fulgt lige siden, kan udtrykkes i følgende 4 punkter:

1) Hygge og trivsel kommer FØR præstationsræs. Der skal være plads til både seriøs turneringsskak og hyggeskak!

2) Yderligere vækst skal ikke tilstræbes – Kvalitet før kvantitet – styrketilvæksten (1. holdet) skal vokse op nedefra!

3) Aktivitetsniveauet må lidt ned og klublivet opprioriteres.

4) Det nuværende aktivitetsniveau kan fastholdes med de sædvanlige, interne turneringen, den årlige HT i dec. + én EMT pr. år, og eksterne arrangementer må ikke tilsidesætte de interne-!

I foråret 84 giver klubben tilskud til, at nogle af vore juniores kan deltage i DM i Ålborg, og på generalforsamlingen vedtages et forslag fra kassereren, Kresten Have, om oprettelse af en støttefond, hvis renteindtægter skal bruges til støtte for vore juniores turneringsdeltagelse. Midlerne til støttefonden skal bl.a. komme i form af et indmeldingsgebyr på 20 kr. for alle nye medlemmer.

På generalforsamlingen i 1984 indstifter formanden (måske inspireret af filmbranchen) hædersbevisningen en ”Frank”, som kun kan uddeles året efter et 10-års jubilæum, altså kun hvert tiende år, og kun til et medlem, som i de 10 år siden sidste jubilæum har gjort en helt enestående og ekstraordinær indsats for klubben. Prisen går ikke overraskende (deraf også navnet!) til klubbens helt utroligt aktive og initiativrige næstformand, Frank Jensen! Prisen har i øvrigt kun været uddelt denne ene gang, og det er da også højst tvivlsomt, om vi nogensinde igen får en ny ”Frank Jensen” i klubben. Men netop, som jeg har udset ham som min kommende afløser på formandsposten, kaster han sig pludselig over en helt ny og altopslugende interesse (vist nok fotografering) og trækker sig i første omgang ud af bestyrelsen for til sidst mod slutningen af 80’erne, også at forsvinde helt ud af Skakverdenen!

Frank Jensens afløser efter 5 år som næstformand bliver på generalforsamlingen i 1984 klubbens sekretær igennem de samme 5 år, Poul Erik Rønø, som forbliver på posten helt frem til generalforsamlingen i 1996, hvor han afløses af klubbens nuværende næstformand, Jørgen Lillelund Sørensen.

I foråret 1984 introduceres en Maj-EMT over 7 runder (den tilladte EMT fra strukturmødet i -83), koncentreret på 10 dage omkring Kristi Himmelfarts Dag, de to lø./sø. omkring Kr.H. og to tirsdag aftener. (Det nye koncept er et forsøg på at bryde med den traditionelle 7 runders EMT, fordelt over 3-4 week-end’er). Den første turnering har kun 24 deltagere, men allerede året efter er deltagertallet oppe på 42! - Konceptet holder sig i de følgende 10 år frem til 1994 med typiske deltagertal på godt 30-40!

I foråret 1984 går Frank Jensen efter 5 år af som bestyrelsesmedlem i NSU, og jeg forlader efter 8 år sekretærposten i 8. hovedkreds. Samtidig overtager vores nye næstformand, Poul Erik Rønø, Formandsposten i 8. Hovedkreds!

I sommeren 1984 luftes mellem Folkedanserne og Skakklubben de første tanker om en Brugerstyring af Ellegården, da pedellernes vedligeholdelse af stedet (eller mangel på samme) er en næsten evig kilde til irritation!

I august -84 introduceres ”Skakmotionsløbet”. Løbet er på en 5 km rundstrækning med start og slut ved bålpladsen i Nørreskoven ved Furesøen og har 3 indlagte skakopgaver undervejs. Efter løbet er der præmieoverrækkelse og grillpølser, kaffe og kage. Uden sammenligning vores hyggeligste aktivitet, som holder sig helt frem til 1998, hvor vi efter 15 år i træk uden én eneste gang med regnvejr under løbet, må indstille det igen på grund af svigtende deltagelse.

I sæsonen -84/85 indføres der fastere rammer for-”Holdene Mødes”. I oktober -84 trækker det meget populære arrangement fulde huse med kun ét afbud på de 6 hold tilsammen og med yderligere 6 fremmødte reserver!! Holdledere og spillere instrueres og orienteres om den kommende holdsæson. Der uddeles kampledermapper og turneringsprogrammer, og aftenen slutter med en tidshandikapturnering imellem holdene.

Vi har nu kun 1 hold i mesterrækken, men 2 hold i A-rækken, og Bjarke Kristensen er træner for 1-2-3. holdet, medens 4-5-6. holdet trænes af førsteholdsspilleren, Carsten Juul Nielsen.

De upopulære ”bedømmelsespartier” afskaffes fra og med samme sæson og erstattes af de nuværende betænkningstider med færdigspil af partierne efter reglerne for hurtigskak!

Vore juniores får fast klubaften med undervisning om torsdagen, og vores nuværende skakbibliotek oprettes med daværende turneringsleder, Dennis Bogø, som bibliotekar (Det første forsøg på at etablere et Skakbibliotek i klubben blev gjort helt tilbage i 1965).

Ved juleafslutningen 1984 markeres Kofoeds 40-års jubilæum i klubben med velfortjent hyldest og en flot jubilæumsgave, og på generalforsamlingen 1985 udnævnes Kofoed til æresmedlem af Farum skakklub!

I sæsonen 85/86 får vi med det nyrenoverede og lækre lokale i stalden endelig mere plads på Ellegården. Det fine skaklys i stalden understreger med al tydelighed, hvor ”søvnig” belysningen i det store rum i laden egentlig er. Der er også stadig lidt problemer med varmen. Ved samme lejlighed bliver også det nuværende køkken og toiletterne i gangen indrettet, og indgangen flyttes fra gadesiden til den nuværende indgang inde i gården.

På DSU’s delegeretmøde i maj 1985 tildeles klubbens æresmedlem, Richard Kofoed, DSU’s hæderstegn!

I august 1985 indføres et nyt begreb i dansk skakliv, idet sidste lørdag i august udnævnes til fast PR-dag, hvor klubber over hele landet opfordres til at synliggøre skakklubberne ved at arrangere udendørs skak på ”torve og stræder”. Vi er naturligvis med fra første færd og lægger flot ud med en blindsimultan med Jacob Øst Hansen, som på én gang spiller blindt mod 6 af klubbens spillere med det flotte resultat 6-0! Med undtagelsen af en enkelt ”kikser” i 2002 har vi hvert år siden starten i 1985 arrangeret ”Skakkens Dag” på Farum Bytorvs ”Store Torv”.

I sæsonen 85/86 vinder 1. holdet mesterrækken og rykker for 1. gang op i 3. division. Dan Andersen afløser Bjarke Kristensen som holdtræner, og er tæt på at acceptere et tilbud om at blive ”spillende træner” for førsteholdet.

Egon Jørgensens 40-års jubilæum markeres, og vi forsøger os uden den store succés med klubaften nr. 2 til hyggeskak, m.m. om torsdagen.

Dennis Bogø træder for 2. gang ind i bestyrelsen, nu som redaktør i stedet for Søren Holm Jensen (”Mr. tårnslutspil”) som 3 år tidligere havde afløst Sven Erik Jørgensen på posten. Dennis introducerer bl.a. humørspalten, ”Det ternede Smil”.

Birkerød Skakklub genopstår, og det ”koster” os 12-14 af vore yngste juniores fra Birkerød.

Første tirsdag i januar 86 introduceres med Klubmesterskabet i LYN, endnu en ny aktivitet, som den dag i dag er en fast bestanddel af sæsonprogrammet.

I sæsonen -86/87 må formanden atter en gang overtage kantinedriften, efter at turneringsleder Bjarne Giehm og hans kone Bente nedlægger hvervet, fordi nogen ”glemmer” at betale! Heldigvis overtager vores nye og meget aktive, kvindelige medlem, Vibeke Herner, allerede i efteråret kantinen fra den hårdt plagede formand!

I MR-turneringen -87 indføres, at det skal være muligt 2 gange at melde afbud og få et halvt point. Samtidig får den nye turneringsleder, ”turneringskonstruktøren” Jørgen Lillelund Sørensen, den geniale idé at vente med at lægge runderne til ½ time før turneringsstarten, så der uanset hvor mange afbud, der måtte komme, maksimalt bliver én oversidder pr. aften – Dermed befris MR-turneringen for et hidtil uløseligt problem og løftes op på et højere plan! (Adskillige klubber i Nordsjælland har efterfølgende kopieret denne ”Farummodel”!).

Efteråret -87 er vi i samarbejde med Svend Novrup ”på banen igen” som arrangører af det 2. åbne DM for kvinder i efterårsferien på Ellegården. Den internationale mesterskabsgruppe har 11 deltagere, og basisgruppen 18 deltagere. Mindst en halv snes af de tilrejsende deltagere indkvarteres privat, og bespisningen foregår på Ellegården, hvor Vibeke Herner står for ”kokkereringen” i det nyindrettede køkken, og hvor Find (Gomez) Jensen (”Det fjog”), som Vibeke kærligt udtrykte det, 2 gange på samme dag præsterede at smide den suppe ud, som Vibeke skulle have brugt til sovs!

Turneringen blev enormt vellykket og havde til overflod Farums daværende borgmester, Peter Brixtofte som Protektor, der åbnede turneringen og senere forestod Præmieoverrækkelsen.

Jeg kan i forbindelse med denne turnering ikke lade være med at fortælle om en lille sjov oplevelse, jeg havde den sidste dag, efter at salen var tømt og alt ryddet op. Pludselig lød der den smukkeste sang derindefra. Det viste sig, at en af de hollandske deltagere faktisk var rigtig operasangerinde, og nu gik hun rundt og sang for at afprøve den aldeles fremragende akustik, der var blevet i det store Laderum, efter at nogle ”miljøfanatikere” året før i den hellige asbestsanerings navn havde foranlediget nedrivning af det oprindelige isoleringsmateriale under loftet. Kommunen havde endnu ikke fået råd til ny og ”drysfri” isolering, så der var faktisk blevet irriterende lydt i lokalet, men at det kunne lyde så smukt, når en rigtig operasanger udfoldede sine evner derinde, havde ingen vist forestillet sig!

I perioden mellem efterårsferien og julen 1987 introduceres den populære, interne efterårs-EMT over 5 tirsdage, den sidste af -80’ernes mange, nye aktiviteter. I den første turnering i -87 deltager 36 spillere, fordelt i 6 alle-mod-alle grupper à 6 mand. Turneringen er vores første (og stadig eneste-) ratede, interne klubturnering. Den bliver lige fra starten en umådelig succés og får hurtigt status som fast, årlig bestanddel af sæsonprogrammet på linje med MR og KM. For at skaffe plads til den nye EMT må den lille interne HT over 2 tirsdage op til den ”rigtige” HT i december indtil videre udgå, indtil den i 1993 genopstår som den nye KM i hurtigskak over to tirsdage i maj.

Vores deltagelse i holdturneringen er nu reduceret til ”kun” 5 hold.

I april 1988 afholdes et stort juniorstævne på Ellegården.

På generalforsamlingen i 1988 afskaffes indmeldingsgebyret på 20 kr. for de nye medlemmer til gavn for støttefonden, og det vedtages at rate vores KM fra og med 1989. Undervisningen i juniorafdelingen flyttes fra torsdag til tirsdag fra 17.30 – 19.15.

Vore medlemmer har i denne sæson, som hele vejen op gennem det meste af -80’erne, været enormt flittige til at deltage i koordinerede EMT’er.

I -88/89 indkøbes yderlige 10 sæt ”pænt” materiel (Lardy Brikker, Rullebrætter og Tårnure) så vi i alt har 18 sæt.

Over en weekend i oktober -88 afholder vi på Paltholmskolen Junior-DM for 10-mandshold fra de 8 hovedkredse med indkvartering og bespisning af de 80 deltagere + holdledere på skolen. Madlavningen, der med mig som ”assisterende køkkenkarl” er lagt i hænderne på en relativt ny og meget aktiv mand, vores senere redaktør, Mogens Nielsen, foregår i skolekøkkenet, hvor de 10 ovne arbejder på højtryk med steg og bagekartofler, medens Mogens og jeg sidder og blander salat i store affaldssække! På holdet fra 8. Hovedkreds deltog fra Farum Søren Bogø og vores juniorleder Find Jensen. - 8. hk. ender skuffende på en sidsteplads, men ellers var arrangementet som sædvanlig helt i top!

2. udgave af den nye Efterårs-EMT -88 bliver en enorm succés med ikke mindre end 48 deltagere, nogenlunde samme antal som i MR og KM. Derimod bliver et forsøg på at gøre den første tirsdag i hver måned til fast hyggeskakaften for de spillere, som ikke lige er med i den igangværende turnering, eller som sjældent viser sig i klubben, en stor fiasko, trods personlig brevindbydelse til 24 passive- eller tidligere medlemmer. – ”Holdene Mødes” er ikke længere noget ”tilløbsstykke, og heller ikke holdtræningen er der interesse for mere!

Fra vores jule-HT -88, som trods et uheldigt sammenfald med en runde i 1. division alligevel samlede 100 deltagere, havde vi nogle pudsige oplevelser med en af deltagerne, som først var nødt til at betale sit indskud med et nyt (men godt krøllet) HT-kort, og som senere på eftermiddagen minsandten også forfærdede de 20 damer fra Husmoderforeningen, som var på madlavningskursus i skolekøkkenet på den anden side af gården, ved at sætte sig til at ”besørge” for øjnene af dem ude i skolegården!! (I retfærdighedens navn skal dog siges, at toiletforholdene på Paltholmskolen også var mildest talt uhumske!).

I marts 1989 overtager ”vores allesammens” nuværende og uforlignelige kantinebestyrer, Dorte, kantinedriften, såvel på klubaftenerne som til alle andre arrangementer og turneringer!

På delegeretmødet i 8. Hovedkreds i foråret 1989 kan hovedkredsformand, Poul Erik Rønø, overrække DSU’s hæderstegn for sæsonen -88/89 til sin egen formand i Farum Skakklub!

Ved generalforsamlingen i 1989 er juniorafdelingen vokset til 16-18 medlemmer, og belysningen i laden er blevet forbedret med nye Rislamper i stedet for de gamle spotlamper. I min årsberetning slår jeg fast, at den evige vækst i aktivitetsniveauet siden 1979 nu må stoppe!

Men hvad hjælper det, at formanden ”siger stop”, når han er omgivet af ”ildsjæle”, så i sæsonen -89/90 går det løs igen med NSU’s Høststævne i september på Paltholmskolen med 40 deltagere, og i efterårsferien holdes en meget vellykket EMT, ”In Business Open”, over 7 runder med 48 deltagere på Ellegården.

I sæsonen -89/90 har Klubbladet endnu en gang fået ny redaktør, idet den tidligere nævnte, meget aktive, nye ”ildsjæl” i klubben, Mogens Nielsen har afløst Dennis Bogø. Den nye redaktør øger fra og med 1989 oplaget til 6 numre pr. år, nemlig fast i alle lige måneder!

I dec. -1989 er vi nået op på 97 medlemmer, og Juniorafdelingen er under Find Jensens ledelse ved at vokse sig stor og stærk med 30 juniores, der undervises på 3 niveauer, og et budget på 6.700,- kr.!

Den årlige jule-HT giver med 127 deltagere et gigantoverskud på 1900,- kr. I marts arrangerer vi på Ellegården sidste runde i 3. division og rykker ned efter 4 sæsoner i ”den fine række”. – Og så er der naturligvis vores MAJ-EMT over 7 runder med 35 deltagere.

I 89/90 har vores K-skakhold igen spillet sig op i 2. division. Til gengæld påbegynder 1. holdet med sin nedrykning til mesterrækken dermed sin ”elevatortilværelse” mellem mesterrækken og 3. division. ”Elevatorturen” slutter først i sæsonen -94/95, hvor holdet for 4. gang spiller sig op i 3. division, denne gang for at bide sig fast!

I sommeren 1990 kommer der endelig ny isolering under loftet i laden i stedet for den nedrevne- i

-86, og lydforholdene forbedres dermed markant. I september indledes de første forhandlinger om

en Brugerstyring af Ellegården, og planlægningen af den kommende jubilæumsturnering i 1993 påbegyndes!

I sæsonen -90/91 afholdes den sidste af de mange Simultaner, der har været afholdt med en række topspillere op igennem -80’erne. De første 3 gange i træk lykkedes det os endda at entrere med årets Danmarksmester, umiddelbart før han blev det, og dermed blev meget dyrere! – De 3 DM’er var henholdsvis: Carsten Høi i -77/78, Jens Kristiansen i -78/79 og Bjarke Kristensen i -80/81. I -81/82 blev det igen Bjarke. I -84/85 var det Jacob Øst Hansen, i de to næste sæsoner, Dan Andersen, og endelig i -88/89, Mads Smith Hansen. Sammenfattende kan siges om vores Simultaner, at de trods stjerneregnen af interessante topspillere, aldrig rigtig blev det store tilløbsstykke. Det hele slutter, som det begyndte, med Carsten Høi, som ”slukker og lukker” -90/91!

Til gengæld genopstår ”Holdene mødes” med fornyet succés efter at have været lukket ned et enkelt år på grund af manglende interesse. I den ”genfødte” aktivitet deltager i alt 30 spillere fra de 5 hold.

I dec. 1990 topper Medlemslisten med 112 navne, inden kassereren begynder sin bortsanering af de mere tvivlsomme!

I januar -91 introduceres med en 5 runders weekend EMT, ”Farum Frost”, en ny, fast turnering i vort i forvejen hårdt pressede sæsonprogram. Turneringen bliver med 50 deltagere en stor succés lige fra starten!

I KM 1991 er der en del ”murren i krogene” over, at turneringen er blevet ratet, og de fleste af 1. holdsspillerne boykotter derfor turneringen (Men kun dette ene år, så er de med igen!).

I marts 1991 har vi 25 juniores, og ude i ”den store verden” sker der ting og sager. Det bedste er, at de irriterende Spillerkort i EMT’erne afskaffes. (Spillerkortene blev opbevaret af formanden, og hver gang en spiller ønskede at deltage i en koordineret EMT under DSU, skulle formanden sørge for tilmelding af den pågældende ved fremsendelse af dette kort til den arrangerende klub). Værre var det dog, at DSU’s daværende kasserer ”løb med kassen”!

I 1991 forsøger kommunen at strikke en model sammen, som skulle gøre det muligt for en kreds af faste brugere af Ellegården at købe gården! – Den urealistiske idé bliver dog hurtigt ”jordet” af Ellegårdens brugere!

I juni 1991 bliver det nu tilladt at afholde koordinerede EMT’er med en samlet betænkningstid på ”kun” 5 timer pr. runde og færdigspil efter reglerne for hurtigskak – Med denne ”ultrakorte” betænkningstid”, som jeg kalder det, tilvejebringes grundlaget for de populære week-end EMT’er over 5 runder!

I sæsonen -91/92 kan vi for første (og eneste-) gang tage hul på en ny sæson med over 100 medlemmer (103), og ”Følordningen” indføres. Den går i korthed ud på, at der til hvert nyt medlem i klubben udpeges et af de ældre medlemmer, som den ”nye” kan støtte sig til i de første måneder!

Klubbladet fremstilles nu med den sidste, nye skærmteknik!

K-skakholdet vinder 2. division og rykker for 2. gang op i 1. division! – Også de 6 hold i holdturneringen kører godt, med alle 6 hold placeret i øverste halvdel af deres række efter de første 4 runder!! – 5. holdet gennemfører med holdleder Ole Sigberg i spidsen 2 træningsaftener med Carsten Høi til en pris af 800 kr. pr. aften (klubben betaler halvdelen). Selv om træningen foregår søndag aften, møder samtlige 8 mand op begge gange!! (Og jeg, som tidligere påstod, at holdtræningen var helt ”yt”!).

Vi vil stadig ikke ”købe” stærke spillere til 1. holdet, men Dan Andersen overvejer endnu en gang et tilbud om at blive ”spillende træner” for 1. holdet.

I dec. -92 er vores jule-HT flyttet til Stavnsholtskolen, efter at Paltholmskolen er nedlagt for at blive bygget om til det nuværende Kulturcenter, men der er stadig over 100 deltagere!

Deltagelsen i den hyggelige juleafslutning slår alle rekorder med 50 fremmødte!

I januar 1992 sætter den 3. LYN-KM deltagerrekord med 34 deltagere, og der afholdes en Juniorturnering på Ellegården.

Vi indgår en ”samarbejdsaftale” med Farum Boghandel, og 14. april holdes ”computeraften” i klubben, hvor Farum Boghandel præsenterer sine forskellige skakcomputere.

På delegeretmødet i 8. hk. forkastes med et brag vores forslag om Ratingbegrænsning for indsættelse af stærke reserver i Holdturneringen. Samtidig tages der hul på ”rygeproblemet” med en vedtagelse om, at HJEMME-holdet kan bestemme, om der må ryges eller ej! Det vedtages ligeledes, at der fremover kan holdes ”sidste runde”-arrangementer også for holdene i A-, B- og C-rækkerne, hvis der kan findes arrangører!

DSU indfører en Minimums Rating på 1000, og bonusreglerne strammes op for at dæmme op for Rating Inflationen.

De årlige venskabsmatcher med op til 24 spillere pr. hold mod venskabsklubberne Allerød og Birkerød, som stort set har været spillet siden slutningen af 70’erne, bringes til ophør, efter at hele 30 farumspillere møder frem mod kun 18 spillere fra de to andre klubber tilsammen. Matchen spilles dog alligevel, og Farum vinder med 10-5½-2½. (I en del af perioden i -80’erne, hvor Birkerød var ”ikke eksisterende”, deltog Gladsaxe i årene 1986-88).

I augustnummeret af Gyngehesten sender bladets fjernestboende læser, Bent Larsen, en sommerhilsen fra Argentina med nogle Reflektioner over sit besøg i Farum Skakklub i forbindelse med det tidligere omtalte radiointerview hin februaraften i 1979.

I efteråret 1992 indføres den nuværende Brugerstyringsaftale for Ellegården, samtidig med, at der indføres Brugerbetaling for foreningernes brug af kommunens lokaler. De faste brugere af Ellegården danner en Styregruppe, bestående af én repræsentant for hver. Styregruppen administrerer og vedligeholder Ellegården for et årligt budget, stillet til rådighed af kommunen – Til gengæld slipper brugerforeningerne bag styregruppen for at betale ”husleje” for deres brug af Ellegårdens lokaler! – Det kan i den forbindelse nævnes, at jeg lige siden starten i september 1992 har fungeret som Kasserer i Styregruppen, hvor jeg fortsat var Skakklubbens Repræsentant til og med Styregruppens ophør med udgangen af juni 2024, hvor kommunen havde valgt at hjemtage Drift- og Vedligeholdelsen fra Ellegårdens foreninger.

Beholdningen af ”pænt materiel” forøges endnu en gang og bringes dermed op på i alt 33 sæt(Nok til pænt materiel til alle spillere på de 8 hold i de mange Finalestævner på Ellegården).

Medlemstallet stagnerer, og jeg forsøger mig i lokalradioen, samtidig med, at vi gør os mere synlige i lokalpressen. Juniorafdelingen afholder lørdag, d. 31. januar et vellykket juniorstævne på Ellegården med 24 deltagere, og i påsken deltager vi med 10 juniores i DM i Tønder!

Den 2. jule-HT på Stavnsholtskolen har denne gang Grand Prix-status, men samler alligevel kun skuffende, ca. 90 deltagere.

I weekend’en -27/28. marts tager vi hul på jubilæumsåret 1993 med arrangement af HT Grand-Prix Finalen -92/93 med deltagelse af sæsonens 10 bedste HT-spillere. Det stærke felt bestod af 6 IM’er, 3 FM’er og en HT-specialist (GM Curt Hansen var også kvalificeret, men valgte at deltage i en udenlandsk turnering i stedet for).

Jubilæumsårets højdepunkt er den store og fantastisk flotte ”Politiken Cup”, der spilles som en 9 runders ”Open” for spillere over 2000 i rating i efterårsferien i det nye kulturhus i Paltholmcentret (den ombyggede Paltholmskole). Turneringen har 46 deltagere, heraf 5 GM’er, 12 IM’er og 5 FM’er. Fra Farum deltager Mikkel Strange og Carsten Juul Nielsen med en ganske pæn score på henholdsvis 4- og 3½ points i det stærke selskab! International turneringsleder i sort jakkesæt med hvid skjorte og slips er Martin Noer!

Med Paltholmcentrets Biograf- og Teatersal slået sammen til ét stort rum er spille- og tilskuerforhold igen fantastisk gode, nøjagtig som i -83. De 5 øverste brætter er også her samlet foran de niveauforskudte stoleradder i den ene ende af det store lokale (biografsalen), hvorfra tilskuerne har den flotteste udsigt til toppartierne med bemandede demobrætter bag hvert af de 5 borde og videre ud til resten af salen. Som i 1983 er lokalet pyntet op med store planter, udlånt af Planteskolen, og uden for Paltholmcentret flages hver dag under turneringen med deltagerlandenes flag arrangeret i en imponerende flagallé op mod indgangen. Igen er Farums borgmester, Peter Brixtofte, protektor for turneringen.

Parallelt med den store Politiken Cup, afholder vi endnu en gang det åbne, danske mesterskab for kvinder, denne gang under navnet: ”Ingrid Larsen Memorial”. Turneringen har denne gang 14 deltagere.

Det hyggelige omdrejningspunkt for de to turneringer er Paltholmcentrets lækre caféområde, hvor spillerne hver dag får både frokost og varm aftensmad, og hvor de kan samles for at analysere. Kantinedriften er for en gangs skyld udliciteret, da det havde været for stor en mundfuld, selv for Dorte! Kantinebestyrer er vores danseinstruktør, Sv. Aage, fra jubilæumsfesten i -83, og det kan nok være, at han og hans kone + et par frivillige medhjælpere, (hvoraf Dorte selvfølgelig er den ene!), får deres sag for med så mange mennesker, der skal bespises i 9 dage – Med forberedelser,

et 2-3 ugers projekt i noget nær døgndrift!!

I presserummet, hvor ”pressechef” Mogens Nielsen huserede, blev den daglige turneringsbulletin og resultatformidlingen til pressen til, og også her stod alt på gloende pæle!

De særligt inviterede GM’er og IM’er var indkvarteret på Schæffergården i Jægersborg, og de skulle selvfølgelig også hentes og bringes hver dag!

Ganske som i 1983 blev der også ved dette arrangement, ud over de mange praktiske og organisatoriske gøremål udfoldet store, menneskelige bestræbelser for, at alt skulle være så godt som muligt for deltagerene, og atter en gang må det siges, at det lykkedes til spillernes store tilfredshed, hvilket blandt andet kan læses i et indlæg i Gyngehesten efter turneringen af den russiske IM’er, Alexander Baburin, som i øvrigt boede hos Poul Erik Rønø under turneringen.

Til gengæld var det ”lidt af en fuser” for arrangører og tilskuere, at 6-8 af de førende spillerede allerede aftenen før sidste runde aftalte en ”professionel” remis i denne, så de kunne dele præmierne ligeligt imellem sig! – Men OK, når man er hel- eller halvprofessionel skakspiller er der andet end ratingtal og udelte førstepladser, der tæller!

Igen en kanon succés af et skakarrangement, som vi godt kunne være stolte af og, som Mogens Nielsen skrev i sin leder i Gyngehesten efter turneringen: ”Det var besværet værd”! – Det havde han selvfølgelig så evig ret i, for sjovt og spændende var det med små og store ”udfordringer” i hobetal. – For eksempel den manglende varme i spillelokalet til 1. runde eller kludderriet med diverse dobbeltbookninger i Paltholmcentret, så der pludselig den ene dag skulle være foyer-koncert i caféområdet en time før turneringsstart eller en anden dag, hvor der pludselig skulle være filmforevisning for nogle børn om formiddagen i biografsalen, så vi måtte flytte rundt på hele opstillingen foran tilskuerpladserne, så skydevæggen mellem biograf- og teatersalen kunne lukkes under forestillingen. – Og så var der den temperamentsfulde århusspiller, som den ene dag inviterede FM Habibi fra Tyskland uden for til øretæver, og som så ved skæbnens ironi netop dagen efter kom til at sidde over for samme Habibi ved brættet! Her lod Habibi ”brikkerne tale”, men selv om han således vandt partiet, insisterede han bagefter på, at der skulle skrides ind over hans modstanders ”usportslige optræden”, fordi han hverken havde hilst eller givet hånd, såvel før- som efter partiet! Samme Habibi var i øvrigt meget energisk mellem partierne, hvor han forsøgte at sælge alt mellem himmel og jord, lige fra diverse skaklitteratur, m.m. til sin egen deltagelse på vores 1. hold! (Han spillede på 2-3 hold i forvejen, men mente nok, at han også kunne komme og spille for os, hvis vi ville betale ham for det).

Der var igen, som i 1983, et pænt antal hjælpere til de forskellige aktiviteter, men alligevel for få, og de var svære at holde styr på; så igen blev der trukket for store veksler på ”den hårde kerne” (for mit eget vedkommende betød det igen en uges fri fra arbejde og 16-18 timers hektisk aktivitet i døgnet i de 9 dage under turneringen, for slet ikke at tale om alle forberedelserne og alle de ting, der skulle lånes før turneringen og afleveres igen bagefter!

Jo, det var besværet værd og en utrolig oplevelse, mens det stod på, og med masser af roser og berømmelse at sole sig i bagefter. Men det var også utrolig hårdt og til tider lige nervepirrende nok!

En aften under turneringen afholdtes en officiel jubilæumsreception i caféområdet, med deltagelse af kommunen, bestyrelserne for 8. hovedkreds og NSU samt klubformænd fra flere af de nordsjællandske klubber og naturligvis nogle af spillerne. Til gengæld var der kun få af vore egne medlemmer, som deltog!

Klubbens udgifter til de mange jubilæumsaktiviteter 1993 blev dækket af en særlig jubilæumsfond, som alle medlemmer havde betalt 20 kr. pr. kvartal til i de tre foregående år!

13. nov. 1993 afholdtes på Ellegården en meget vellykket Jubilæumsfest med damer efter nogenlunde samme koncept som i 1983, denne gang med 51 deltagere!

I anledning af 60-års jubilæet havde vores æresmedlem, Richard Kofoed, doneret 5000,- kr., som formanden kunne disponere over til jubilæumsaktiviterne! Nogle af disse penge blev (selv om det egentlig var slut med Simultaner), alligevel spenderet på endnu en simultan mod Bjarke Kristensen, som vandt med cifrene 14-5, d. 2. dec.

Imod slutningen af -80’erne havde problemerne med for mange udsatte partier i KM taget deres begyndelse, og nu begyndte der også at blive problemer med at samle hele bestyrelsen på én gang til bestyrelsesmøderne. Derfor aftales alle bestyrelsesmøderne nu for et helt år ad gangen!

I forbindelse med overdækningen af Farum Bytorv i 1993 får vi endelig etableret det Store Skakspil på Store Torv, som der har været arbejdet på i så mange år - Og nu behøver vi ikke mere at holde ”Skakkens Dag” under åben himmel med deraf følgende risiko for ”oversvømmelser” under arrangementet!

På generalforsamlingen i 1994 indføres ½-års kontingent, og på delegeretmødet i 8. hk. får endnu et konstruktivt forsøg fra vores side på at gøre rækkerne i turneringen mere jævnbyrdige gennem øget op-/nedrykning den sædvanlige, ublide behandling. Denne gang er det vores forslag om, at alle hold, der scorer mindst 5 points i gennemsnit, skal rykkes op, og at alle hold, som scorer mindre end 3 points i gennemsnit, skal rykkes ned, som bliver ”jordet” med et kæmpebrag!

I maj 1994 tildeles klubbens formand Farum Kommunens Lederpris ved den årlige prisuddeling i Paltholmcentret. Det er den eneste gang nogensinde, at jeg har måttet melde fra til et aftalt bestyrelsesmøde, og det var ikke let for min kone at få mig til det – Men det skulle jo være en overraskelse, og det blev det så sandelig!

I 1994 kan Kofoed fejre sit 50-års jubilæum som medlem af Farum Skakklub, og begivenheden markeres på smukkeste vis med en overraskelsesreception i klubbens lokaler tirsdag, d. 1. november, kl. 19 – 19.30, med portvin og kransekage til alle og fortjent hyldest og en stor gavekurv til vores populære jubilar og æresmedlem!

I juni -94 står i en kort notits bagest i Gyngehesten: ”EXIT Mogens Nielsen”, hvormed vores ellers fremragende redaktør igennem de seneste 7 sæsoner, pludselig og uden forudgående varsel til hverken formand eller den øvrige bestyrelse, med øjeblikkeligt varsel nedlægger sin redaktørpost. Mogens Nielsens bratte afgang kommer efter et par år med tiltagende uoverensstemmelser mellem ham selv og dele af den øvrige bestyrelse om forskellige vitale spørgsmål i klubben. En énstemmig bestyrelse opfordrer indtrængende Mogens Nielsen til at fortsætte på posten, men intet hjælper, og på en ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med sæsonstarten i august -94, bliver vores tidligere sekretær, Bruno Hansen, valgt til ny redaktør, og Bruno tager dermed hul på sin 2. bestyrelsesperiode.

I oktober 1994 er vi med et registreret medlemstal på 89 for sidste gang lige akkurat med på en 10. plads på DSU’s ”top-ti liste” over de 10 største af landets nu 262 klubber. Men derefter begynder medlemstallet at styrtdykke og er ved generalforsamlingen i 1995 helt nede på 75-, det laveste tal siden 1982.

Også i juniorafdelingen står det skralt til med kun 4-5 juniores til den ugentlige undervisning. I et forsøg på at skaffe flere juniores til klubben holder Bruno og jeg et ”åbent hus” arrangement for 20 ivrige skoleelever på Ellegården en formiddag i april, og Bruno forsøger, ligeledes uden held at arrangere sommerferieskak for skoleelever på Paltholmskolen.

Vi har stadig 5 hold i holdturneringen, og ”Holdene Mødes” er stadig velbesøgt!

De 3 interne klubturneringer, MR, Efterårs-EMT’en og KM har alle haft ca. 40 deltagere. Da det bliver sværere og sværere at få folk til at spille skak i week-end’er, forsøger vi som noget nyt at reducere vores MAJ-EMT til en 5 runders turnering, som spilles på hverdagsaftenerne i løbet af 2 uger, fordelt på 3 tirsdage og de 2 mellemliggende torsdage, men det giver kun 18 deltagere.

Med udgangen af sæsonen -94/95 synger Farum Skakklubs storhedsperiode nu på sidste vers – Men vi slutter af med manér ved på generalforsamlingen i 1995 også at udnævne Egon Jørgensen til æresmedlem efter hans 50 år som medlem af Farum Skakklub!

NEDGANGSPERIODEN

1995 - 2003

Den dystre overskrift til trods er der i virkeligheden tale om en meget stabil periode i klubbens historie, med stort set det samme sæsonprogram og et stadig, meget højt aktivitetsniveau igennem alle årene og med fortsat topkvalitet i alle arrangementer og turneringer!

Vores fremragende klubblad holder stadig skansen som, uden tvivl, et af de absolut allerbedste i landet, og er sammen med Dortes hyggelige og altid velfungerende kantine, hjertet i et aktivt og velfungerende klubliv!

Medlemstallet daler langsomt, men ubønhørligt fra 75 til 55, og antallet af hold i holdturneringen reduceres gradvist fra 5- til 2 hold. For første gang siden midten af 70’erne, hvor ”det hele” begyndte, stopper den evige vækst i aktivitetsniveauet, og hen imod slutningen af perioden begynder mangeårige aktiviteter og turneringer langsomt at forsvinde fra sæsonprogrammet.

Selv bestyrelsen og det årlige antal af bestyrelsesmøder reduceres gradvist i takt med det langsomt faldende aktivitetsniveau og den stadig mindre tid, som medlemmerne såvel i- som uden for bestyrelsen kan afse til skaklige aktiviteter!

Nærmest symbolsk begynder denne nye periode i klubbens historie med, at vores materielskabe i forbindelse med opførelsen af balkonen for enden af Laden i sommeren 1995, flyttes fra hjørnet under trappen til balkonen og ind til deres nuværende placering i Stalden – Samtidig fordobles vores skabsantal til de nuværende 4 skabe.

I starten af 1996 meddeler vores formidable næstformand gennem de seneste 12 år (og før da, 5 år som sekretær), Poul Erik Rønø, at han efter et par år, hvor han ”kun” har passet sit bestyrelsesarbejde uden rigtig at have tid og lyst til turneringsskak, nu, forståeligt nok, ønsker at træde ud af bestyrelsen for Farum Skakklub. Det er naturligvis en ”bombe” i megaklassen, at bestyrelsens ”stærke mand” således ønsker at forlade bestyrelsen, men heldigvis var Poul Erik så venlig at forhåndsorientere mig (under streng tavshedspligt!) om sin beslutning forud for det møde, hvor han havde insisteret på, at han selv ville overbringe den samlede bestyrelse sin beslutning. Behøver jeg mon fortælle, at jeg naturligvis på et tidspunkt også havde forsøgt at få Poul Erik til at afløse mig på formandsposten? Men det kunne jeg godt have sparet mig! – Poul Eriks svar var kort og godt, at ”en sådan uriaspost” ville han ikke påtage sig! – I praksis kørte Poul Erik og jeg dog fra midten af -80’erne så meget parløb, at vi i virkeligheden havde et uofficielt, men yderst velfungerende ”toformandssystem”! Således arrangerede Poul Erik fuldstændig uden formandens indblanding, det årlige skakmotionsløb og ”Skakkens Dag” i august og den årlige HT i december, foruden at han altid var blandt hovedkræfterne i alle vore internationale turneringer.

Som ny næstformand valgtes på generalforsamlingen i 1996 vores tidligere turneringsleder (fra -87 til -91) og nuværende næstformand, Jørgen Lillelund Sørensen, som dermed også tog hul på sin 2. bestyrelsesperiode.

I bestyrelsen er ansvars- og arbejdsopgaver nøje specificeret ud for hvert enkelt bestyrelsesmedlem, og selv tidspunkterne på året samt hovedindholdet for de faste bestyrelsesmøder er nøje beskrevet. Der udarbejdes hvert år en detailleret PR-plan over hvem, der skal gøre hvad og hvornår! Hvert bestyrelsesmedlem ”regerer” meget selvstændigt og nærmest egenrådigt inden for sine egne arbejds- og ansvarsområder, dog under ansvar over for den øvrige bestyrelse og i henhold til de retningslinjer, der udstikkes på de stadigt færre bestyrelsesmøder. For at bestyrelsen kan holde styr på, at alle aftalte ting sker, som de skal og til tiden, indføres ”Mangellisten” som et nyt, fast punkt på bestyrelsesmødernes dagsordener.

I week-end’en, d. 10-12. maj 1996, indvier ”Styregruppen for Ellegården” sit mesterværk, det Nyistandsatte ”Høloft”, og Skakklubben markerer for sin del begivenheden med et ”Åbent Hus Arrangement” søndag, d. 12. maj med Bjarke Kristensen, hvor 15-16 medlemmer af Skakklubben samt 2-3 deltagere udefra får lejlighed til at overvære Bjarkes utroligt spændende foredrag om ”Skak i Cyberspace”, suppleret med en praktisk demonstration af Internettes mange Skakfaciliteter.

I -96/97 skifter vores venskabsklub Allerød sit tilhørsforhold fra 1.- til 8- hovedkreds. Vores nye juniorleder (af ”egen avl”), Kasper Wilken Damm, har nu fast 7-8 juniores i sin stald, og KM-turneringen skifter igen struktur til 6-mandsgrupper, der spiller 2 x alle-mod-alle.

Som en direkte følge af Bjarkes foredrag om ”Skak i Cyberspace” blusser internetdebatten op i klubben. Formanden, energisk støttet af nu afdøde Ove Hammerberg, ville have klubben ”på nettet” her og nu – Men modstand og skepsis har solidt fodfæste i klubben, så det bliver en lang og sej proces! efter en måneds gratis prøvetid på nettet med en computer, Poul Erik har lånt os, vedtages på generalforsamlingen i -97 med stort flertal et års prøvedrift på internettet, og vi køber for 1000 kr. en brugt computer af Poul Erik til formålet.

1996 bliver med den regerende verdensmester Kasparovs sensationelle nederlag til supercomputeren, ”Deep Blue”, året, hvor det utænkelige sker, at ”maskinen slår mennesket”!

I starten af november oplever vi noget så uhørt som et ”knivdrama” i juniorafdelingen, hvor en af juniorerne jagter en anden rundt med en kniv i hånden! – Vild panik og dobbelt bemanding i juniorafdelingen fremover – Derefter er der atter fred og fordragelighed – Og nul lommeknive i klubben!

I DSU indfører man et særligt Ratingsystem for Hurtigturneringer, og vi hopper straks med på vognen og gør den første jule-HT i vores egne lokaler på Ellegården i dec. -96 til en ratet turnering. Det viser sig at være et dyrt ”eksperiment”, som er stort set helt uden interesse for de 71 deltagere. Rating af HT-turneringer slår ikke an, og også DSU dropper hurtigt idéen igen!

Fra og med 1. januar 1997 bortfalder den upopulære brugerbetaling for foreningslokalerne i Farum, men Styregruppen vælger alligevel at fortsætte med at drive og vedligeholde Ellegården, uden anden løn end sikkerheden for, at stedet så fungerer optimalt for de faste brugere!

Fra august 1997 er vi på nettet, og ”Rocking Horse”, som er det synonym, vi spiller under i I.C. (International Chessclub) på Internettet, ser dagens lys.

Mikkel Stranges årlige ”specialarrangementer” (trekantsskak, m.m.) på friaftenen i efterårsferien opgives på grund af manglende tilslutning, og vores ”frysende” deltagelse i kulturnatten ved bemanding af det store skakspil på Farum Bytorv midt i en tæppeudstilling giver kun kolde tær og røde næser til formanden og næstformanden!

HT -98 på Ellegården har kun 46 deltagere. Til gengæld bliver Mikkel Strange ikke alene den første farumspiller, som vinder denne turnering, men også den første nogensinde, som vinder den med 6/6!!

”Farum Frost” -98 bliver værtsturnering for den årlige NSU-EMT i januar, og her lykkes det Mikkel Strange at vinde mesterklassen med den fantastiske score 5/5 og dermed blive den første farumspiller nogensinde til at vinde Amtsmesterskabet! (Egon Jørgensen var i 1961 tæt på med en 2. plads).

Efter aflysningen af den årlige MAJ-EMT i -97 på grund af kun 9 tilmeldinger, genopstår forårsturneringen i -98 som week-end EMT’en, ”Farum Forår”.

I KM -98 forsvinder de sidste hængepartier fra vores turneringer, og i holdturneringen forsøges som en éngangsforestilling et system med 4 indledende kvalifikationskampe, efterfulgt af finalerunder om henholdsvis op- eller nedrykning.

Ved optakten til sæsonen -98/99 forsøger vi os med en husstandsomdelt folder til samtlige 8000 husstande i Farum. Vores ”særpris” hos spejderne er 1200 kr, og papir til trykningen -500 kr. Resultat: NUL nye medlemmer!!

Der spilles en ursimultan mod Niels Jørgen Friis Nielsen. Vi arrangerer som sædvanlig sidste runde i 3. division, og tirsdagen efter står den på finalestævne for samtlige 12 hold i de 2 B-rækker tilsammen, altså 6 holdkampe på én gang i vores lokaler, og med eget materiel!!

I foråret 1999 får vi af kommunen stillet vores nuværende computer gratis til rådighed. Computeren vil efter 5 år kunne købes til ejendom for en ”symbolsk” betaling. Forudsætningen for at have den gratis computer stående i klubben er dog, at vi har en juniorafdeling; hvis ikke, skal vi aflevere computeren igen!

Til finalestævnet i 3. division har vi endnu en gang besøg af Bent Larsen, som spiller sin eneste holdkamp i 30 år for K.S.!

På generalforsamlingen 1999 ændres vedtægterne igen, da kommunen ønsker, at vores regnskabsperiode skal være lig med kalenderåret i stedet for tidsrummet imellem generalforsamlingerne i Maj.

På delegeretmødet i 8. hovedkreds vedtages endelig vores gamle ønske om fast 2 op-/nedrykkere imellem A-, B- og C-rækkerne, og Kasper Damm bliver ny hovedkredssekretær efter 4 år som juniorleder i Farum.

I -99/00 opretter Dennis Bogø Farum Skakklubs første hjemmeside, og i bestyrelsen begynder vi at kommunikere med hinanden via E-mails. I hovedkredsen vedtages, at alle kampledere i holdturneringen enten skal have turneringslederlicens eller have gennemgået- og bestået en prøve i et særligt kamplederkursus, afholdt af hovedkredsen.

Vores K-skakhold opnår for 2. gang at blive nr. 3 i 1. division!!

Da jeg i de senere år ofte har ”drillet” vores uundværlige kantinebestyrer med, at hun kun kunne opsige sit kantinejob med 10 års varsel til udgangen af et årtusinde, tog Dorte mig desværre ”for en sikkerheds skyld” på ordet ved til juleafslutningen i 1999, højtideligt at overbringe mig sin ”formelle” afskedsansøgning til fratrædelse senest i år 2010!

I KM-turneringen er vi igen gået over til, så vidt muligt, 10-mandsgrupper, 1 x alle-mod-alle, alternativt 6-mandsgrupper, 2 x alle-mod-alle.

Fredag, d. 12. maj 2000 afholdes delegeretmødet i 8. hovedkreds på ”høloftet” hos os, samtidig med at 1. runde i vores tidligere MAJ-EMT, nu week-end turneringen, ”Farum Forår” spilles nede i laden – For første (og nok eneste) gang bliver der tid til at afslutte delegeretmødet med en lynturnering!

I sæsonen -00/01 har ”Farum Frost” med kun 36 deltagere den største deltagelse, medens ingen af vores 3 store, interne turneringer kan mønstre over 30 deltagere, og i bestyrelsen er man nu gået ned på kun 3 årlige bestyrelsesmøder.

Sommeren 2000 kommer Carsten Juul under sin deltagelse i ”Copenhagen Open” i snak med Værløses formand, vores tidligere redaktør Mogens Nielsen og Arne Bjørn Jørgensen fra Birkerød, og tanken om ”Skakken ved Furesøen” opstår. Idéen går ud på, at de 3 klubber skal have en overbygning med et fælles 1. hold (f.eks. under navnet ”Furesø”), men ellers forblive 3 selvstændige klubber, som efterhånden kan udvikle et snævrere samarbejde med for eksempel fælles turneringer og fælles klubblad, men stadig med hver sin bestyrelse. Idéen modtages positivt i bestyrelsen, og på generalforsamlingen 2001 er der stor opbakning til at forsøge en fælles Efterårs-EMT i samarbejde med de 2 andre klubber omkring Furesøen. Der optages forhandlinger på bestyrelsesniveau, men blandt andet på grund af en indædt modstand mod ratede klubturneringer blandt Birkerøds medlemmer, løber det hele ud i sandet. Måske er tiden endnu ikke moden til et nærmere samarbejde imellem de 3 klubber. Men fortsætter den igangværende afmatning, kan tanken sagtens ende med at blive en realitet på et senere tidspunkt! Indtil da står det fortsat ved magt, at alle medlemmer i de 3 klubber, frit kan deltage i alle turneringer og aktiviteter (kun begrænset af særlige regler for øverste gruppe i Birkerøds KM) i alle 3 klubber!!

Delegeretmødet i 8. Hovedkreds fredag, d. 19. april foregår endnu en gang hos os på ”høloftet”, og endnu en gang under 1. runde i ”Farum Forår”.

På generalforsamlingen i 2001 ændres vedtægterne endnu en gang efter ønske fra kommunen, som ønsker præciseret i alle tilskudsberettigede foreningers vedtægter, at hjemstedet er Farum Kommune, og at alle er velkomne (altså ikke noget med diskrimination!), og ”Rocking Horse” går, efter i 3 år at være sponseret af formanden, ”til de evige skakmarker”! Generalforsamlingen har i øvrigt kun 21 deltagere, og da vores ”faste” dirigent til stort set alle generalforsamlinger siden midten af 70’erne, Erik Bauer, er hospitalsindlagt, overtages hvervet af et relativt nyt medlem i klubben, Eriks gode ven og nabo, byrådsmedlem Lars Carpens.

I sæsonen -01/02 opretter klubbens kasserer, Dennis Bogø, et depot til obligationer for klubbens formue på 30.000 kr. (herunder støttefondens midler), så vi dog kan få en smule forrentning af de mange penge!

I Gyngehesten skildrer Richard Kofoed i en interessant artikelserie, ” En Brikflytters Historie”, sine mange skakoplevelser igennem et 80 år langt skakliv!! – På ”Hjemmesiden” spiller Farum en match mod Verden – Farums ”Brikflyttere” er Søren Bogø og Mikkel Strange. Farum vinder det spændende parti efter 26 træk!

”Rocking Horse”, nu sponseret af klubben, genopstår under navnet ”Murak” (Farum stavet bagfra!), og vores flittigste K-skakspiller igennem de sidste, mere end 10 år, Stig Dresling, er med en fornem score på 9½ af 14 kun 1 point fra en IM-norm i Østersøturneringen!! I Brunos statistik over spillede holdkampe fra 1983 til 2001 har han beregnet, at Farum har spillet i alt 4384 holdkampspartier med en samlet score på 2231 points = 50,8 %!

DSU indfører Rating af Divisionsturneringen, og 8. hovedkreds følger trop ved også at rate sin Mesterrække. Betænkningstiden nedsættes til 6 timer, og der indføres rygeforbud under hele partiet (i stedet for kun de første 3 timer).

Dirigent på generalforsamlingen 2002 er efter Erik Bauers død i maj 2001 endnu en gang Lars Carpens, som dog året efter må forlade klubben for helt at hellige sig sin nye ”uriaspost” som ny borgmester i Farum efter Peter Brixtofte!

I denne sidste sæson, -02/03, i skildringen af Farum Skakklubs historie frem til 70 års jubilæums-såret 2003, er medlemstallet nået ned omkring de 55, og Bruno Hansen har taget hul på sin 2. periode som redaktør efter først 2 sæsoner med Mikkel Strange i spidsen for et redaktionsudvalg og dernæst 3 år med Carsten Juul som redaktør. – Dermed har Bruno taget hul på sin 3. bestyrelsesperiode siden midten af -80’erne!!! – En betingelse for, at Bruno vil overtage redaktørposten igen, er dog, at Klubbladet, som allerede fra 2002 er reduceret til 5 numre pr. år, fra 2003 yderligere reduceres til 4 numre pr. år. - For første gang i klubbens historie bliver nu også bestyrelsessuppleanten, vores nu nye kasserer, Reto Sørensen, inviteret med til bestyrelsesmøderne.

I holdturneringen deltager vi på 6. sæson i træk med kun 3 hold. - 1. holdet opnår en flot 3. plads i 3. division og 2.- og 3, holdet klarer sig hæderligt i henholdsvis A- og B-rækken i hovedkredsturneringen, hvor der i øvrigt sættes bundrekord med kun 37 deltagende hold!

De interne klubturneringer har svært ved at nå op i nærheden af de 30 deltagere, og ”Farum Forår” stryges af programmet på grund af for ringe tilslutning året før (I stedet vil bestyrelsen forsøge sig med en ”Farum Efterår” i september 2003). Vores jule-HT og ”Farum Frost” er stadig vældig succésrige arrangementer og fremragende PR for klubben, med deltagelse af masser af kendte ansigter udefra, men desværre som altid, for få af vore egne! Faktisk er en stor del af disse ”gengangere” så hyppige og faste deltagere i vores turneringer igennem de sidste, mange år på Ellegården, at man med en vis ret kan hævde, at disse faste, årlige turneringer danner rammen om, hvad jeg vil kalde, ”den åbne” Farum Skakklub! Det kan i øvrigt tilføjes, at vi i relation hertil netop har besluttet at ”åbne” ALLE vore interne klubturneringer for gæstespillere udefra ved annoncering og tilmelding via vores hjemmeside! Eneste ”betingelse”, som ”gæstespillerne” skal leve op til, hvis de vil være med, er, at det stadig er en intern klubturnering i Farum Skakklub, og at de derfor må respektere vores måde at afvikle turneringerne på!

2003 er det helt store jubilæumsår, hvor DSU kan fejre 100-års jubilæum, 8 Hovedkreds 60-års jubilæum og vi selv i Farum Skakklub, 70-års jubilæum!! – Og endelig har den afgående formand 30-års jubilæum som medlem af Farum Skakklub!

Medens vi er ved den afgående formand og jubilæer, så kunne formanden i 2002 fejre sit 25-års jubilæum som formand for Farum Skakklub. Begivenheden blev på smukkeste vis markeret ved juleafslutningen 2002 med en original jubilæumstale af næstformanden, Jørgen Lillelund Sørensen, bygget op omkring gennemgangen af et stormesterparti, hvor formanden (meget smigrende!), med sin ”spilllemåde” udmærket kunne have været den ene af de to kombatanter! Dertil var der en smuk buket blomster til ”formandinden” og et MEGET flot gavekort til de storkøbenhavnske teatre!!

I forbindelse med jubilæet og formandens afgang efter 26 år på posten (efter 2 år som sekretær), var der til generalforsamlingen gratis buffét med snacks, vin, kaffe og vand hele aftenen, og naturligvis taler med blomster og vin til den afgående formand!

På generalforsamlingen ”fremtidssikres” rekrutteringen til bestyrelsen ved endnu en ændring af vedtægterne, hvorefter de 7 bestyrelsesposter fremover beklædes af 4-7 personer med dobbeltposter tilladt. Formand, næstformand og kasserer skal dog altid være 3 forskellige personer!

På delegeretmødet i 8. Hovedkreds fremsætter Farum sit sidste forslag i min formandsperiode til forbedring af holdturneringen. Formålet med forslaget er at ”fremtidssikre” turneringen ved at tillade afvikling af de lavere rækker som monradgrupper og ved at gøre rækkerne mere jævnbyrdige og dermed mere spændende for deltagerne ved inddeling af rækkerne efter holdenes gennemsnits-rating ved tilmeldingen. Forslagene falder med det sædvanlige ”kæmpebrag”, om end idéen om tilladelse af monradgrupper i tilfælde af for få hold til fulde 8-holdsgrupper vækker en vis sympati!

Til gengæld går turneringslederens forslag om rating af alle rækker i holdturneringen fra og med sæsonen 2003/-04 glat igennem med alle andre stemmer end Birkerøds. – ”Og det er i grunden ikke så galt”!

EFTERSKRIFT

Det er mit håb, at jeg med dette jubilæumsskrift har været i stand til at bibringe læserne og nye-, såvel som gamle medlemmer, et samlet indblik i alle de mange ting, der er sket i Farum Skakklub (og i Skakverdenen omkring os), siden opblomstringen tog fart fra midten af 70’erne! Som jeg nævnede i min indledning, har stofmængden været fuldstændig kolossal, og det kan derfor ikke udelukkes, at ”skarpsindige” læsere måske hist og her vil være i stand til at finde et par småfejl eller andre unøjagtigheder, hvis de ”gør sig umage nok”; men formålet har først og fremmest været at give et så fyldigt billede af det hele, som muligt, blandt andet ud fra de holdninger, beslutninger og personligheder, der har stået bag! Jeg beder også om forståelse for eventuelt manglende omtale af begivenheder og personer, men det er simpelt hen ikke muligt at få alt og alle med! Lad derfor dette jubilæumsskrift være en hyldest og en tak til alle de mange personer såvel i, som uden for de skiftende bestyrelser, der igennem alle de mange år har bidraget til at gøre Farum Skakklub til det, den er i dag!

Jeg vil slutte med en varm opfordring til alle medlemmer om at bakke mest muligt op om vores forskellige turneringer og andre aktiviteter og passe godt på vores gamle-, men forhåbentlig evigt unge klub!

Med den nye formand, Frank Rasmussens ord, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig:

”Skakspillere har kun RIGTIGT fri, når de spiller SKAK”